"Ugly Betty" indtager Manhattan

27. maj 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Onsdag 3. juni er "Ugly Betty" tilbage på TV 2 Zulu. I tredje sæson rykker Betty Suarez til Manhattan og får blandt andet selskab af Lindsay Lohan.


Modeverdenens stil-forvirrede darling Betty Suarez er fra onsdag 3. juni kl. 20.45 tilbage på TV 2 Zulu med den forrygende tredje sæson af den populære serie ”Ugly Betty”. Og Betty kommer i godt selskab i den nye sæson, hvor Lindsay Lohan gæsteoptræder som hendes high-school-nemesis Kimmie, som vender op og ned på stort set alt.

Sidst vi mødte søde Betty havde hun ikke bare én, men hele to ihærdige bejlere. Sandwich-fyren Gio, der ville have hende med til Rom, og on/off-kæresten Henry, som omsider tog sig sammen og friede. Hvem skal hun vælge?

Både privat og på jobbet er der sket store forandringer. Bettys far, Ignacio, arbejder nu for Flushing Burger og har en ondskabsfuld chef, mens hende søster, Hilda, fortsætter sin affære med sønnen Justins gifte gymnastiklærer. Og samtidig beslutter Betty sig for at flytte fra Queens til The Big Apple - med alt hvad det indebærer af udfordringer. 

På magasinet MODE har Wilhelmina overtaget jobbet som chefredaktør efter Bettys tidligere boss, Daniel Meade. Wilhelmina venter sig - det vil sige, Christina venter sig, for hun er rugemor for Wilhelmina og Daniels afdøde fars baby. Daniel Mead er degraderet til redaktør for det testosteron-osende blad ”Player”, og hans stab består ikke af de skarpeste knive i skuffen, så han håber, at Betty vil påtage sig et større ansvar. Men vil hun nu også det?

Sammen med sin betroede kollega og gravide veninde, Christina, skal Betty forsøge at overbevise både sin familie og MODE-dynastiet om, at hun ikke er den lille, sky og naive pige, der i sin tid dukkede op på redaktionen iført mexicansk poncho!

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}