"Go' sommer" med OL

25. juli 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

Under OL udvider "Go' sommer Danmark" og sender alle hverdage direkte fra kl. 6.35 til kl. 10.00 - og har sendt Lisbeth Østergaard og Morten Resen til OL i London.


Verdens største idrætsbegivenhed er naturligvis ikke gået "Go' sommer Danmark"s næse forbi, så fra mandag 30. juli vil der også være OL med i programmet. Samtidig udvider man sendetiden.

Alle hverdage under OL vil "Go' sommer Danmark" sende direkte helt frem til kl. 10.00 - og udvider programmet med "Good Morning London".

Ligesom resten af sommeren er der hver morgen to værter, der siger "Go' sommer" fra Tivoli. Herfra dækker programmet som altid aktuelle og kulturelle danske historier, men samtidig har "Go' sommer" sendt Lisbeth Østergaard og Morten Resen til London.

Hver morgen har Østergaard og Resen gæster i studiet i den engelske hovedstad og fortæller alle de OL-historier, som man ikke lige ser i sportsudsendelserne.

Seerne kan blandt andet glæde sig til at komme helt tæt på Amerikansk Samoa, der er venskabsland på programmet. Vi udlodder også præmier, hvis man kan gætte en sportsgren ud fra forskellige landes kommentatorer, der bliver kåret en daglig "OL's Ole Henriksen" og "Dagens Gnavpot", og seerne kan spørge løs om London og OL i "Her er London".

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}