Påsken på TV 2 Zulu: De døde driller

30. marts 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Zulu tager seerne med til den anden side og varmer op til kanalens nye sitcom.

Sean Connery (th.) som eventyren Allan Quatermain i den amerikanske action-eventyrfilm "Det hemmelighedsfulde selskab".


Påsken på TV 2 Zulu handler om gys, ånder, spøgelser og døde, der driller. Det sker i en række film, som dermed alle er med til at vare op til TV 2 Zulus nye horror-sitcom "Den 2. side", der har premiere mandag 5. april.

Det hemmelighedsfulde selskab
Den første film i denne genre er action-eventyrfilmen "Det hemmelighedsfulde selskab" fra 2003, som sendes skærtorsdag, og som er baseret på Alan Moore og Kevin O'Neills berømte tegneserie.

Europa er i 1899 på randen af en verdenskrig, fordi en mystisk superskurk, der skjuler sit vansirede ansigt bag en maske, forsøger at fremprovokere en krig mellem tidens ekspansive stormagter Tyskland og Storbritannien.

Freden afhænger af en konference i Venedig, og englænderne danner derfor en gruppe med specielle evner til at beskytte konferencen, bl.a. eventyreren Allan Quatermain (Sean Connery), den hemmelighedsfulde, men ressourcestærke Kaptajn Nemo, Draculas udvalgte, Mina Harker, Den usynlige mand, den udødelige Dorian Gray, den amerikanske agent og eventyrer, Tom Sawyer og sidst, men ikke mindst, Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Sammen må de nu forsøge at redde verden.

Eddie Murphy som Jim Evers og Marsha Thomason som Sara Evers i den amerikanske familiegyser "Spøgelseshuset".

Spøgelseshuset
Langfredag aften indle-des med gyserkomedien "Spøgelseshuset" fra 2003 med Eddie Murphy i hovedrollen som ejen-domsmægleren Jim, der skal sælge et gammelt hus. Der er bare et problem - eller rettere sagt 999 problemer.

For huset beboes af 999 spøgelser - der ikke bryder sig om at Jim vil sælge deres hjem. Sammen med sin familie forsøger Jim at uddrive spøgelserne fra huset, men det er bestemt ikke nogen let sag.

Foruden Eddie Murphy medvirker bl.a. Terence Stamp, Jennifer Tilly, Nathaniel Parker og Marsha Thomason.

Rachel Hurd-Wood som Betsy Bell i den amerikanske gyser "An American Haunting".

An American Haunting
Senere fredag aften sender TV 2 Zulu gysen "An Ame-rican Haunting" fra 2005, som foregår i Tennessee i 1800-tallet, og som tager udgangspunkt i virkelige hændelser. På grund af stridigheder om et stykke land bliver farmeren John Bell (Donald Sutherland) og hans datter forbandet af den gamle nabokone.

Nu begynder der at ske mystiske ting på gården, der er besynderlige: Skumle lyde om natten - og en uhyggelig ulv begynder at luske omkring. Disse ting tager til og ender med terrorisering og mishandling af den yngste datter.

Spørgsmålet er blot, om det virkelig er den hævngerrige nabokone og en ond ånd, der står bag de overnaturlige overfald, eller om det er helt andre og mere forklarlige kræfter, der er på spil?

Haley Joel Osmont som Cole og Bruce Willis som Malcom Crowe i den amerikanske thriller "Den sjette sans".

Den sjette sans
Lørdag 3. april sender TV 2 Zulu thrilleren "Den sjette sans" med Bruce Willis i hovedrollen. Filmen var nomineret til hele seks Oscars og blev rost til skyerne af anmelderne.

Da den otte-årige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog Dr. Malcom Crowe (Bruce Willis).

Coles symptomer minder om en tidligere patient, Crowe havde, og hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Efterhånden som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

Demi Moore som Molly, Patrick Swayze som Sam og Whoopi Goldberg som Oda Mae i "Ghost".

Ghost
Søndag 4. april sender TV 2 Zulu det romantiske drama "Ghost" med Patrick Swayze og Demi Moore i hovedrollerne som Sam og hans kone Molly, der bliver overfaldet på vej hjem fra en aften i byen.

Sam bliver dræbt, men hans sjæl lever dog videre på jorden. Han bliver hurtigt klar over, at hans død ikke var tilfældig, og at hans Molly muligvis er i stor fare. Sam har dog svært ved at være spøgelse, da ingen levende kan høre eller se ham. Han opsøger derfor det skøre medie Oda Mae (Whoopi Goldberg), som faktisk ikke anede, hun havde evnerne.

Vil det lykkes Sam at få forbindelse til de levendes verden igen og komme sin kone til undsætning, før det er for sent?

 

Mia Farrow som Mrs. Baylock og Seamus Davey-Fitzpatrick som Damien Thorn i den amerikanske gyser "The Omen" fra 2006. Filmen er en genindspilning af Richard Donners gyserklassiker "Tegnet" fra 1976.

The Omen
Søndag aften slutter med gyseren "The Omen" fra 2006, der er en genindspilning af den klassiske gyserfilm "Tegnet" fra 1976.

Katherine Thorns (Julia Stiles) lille søn dør under fødslen, og for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed får hendes mand Robert (Liev Schreiber) et andet nyfødt drengebarn på hospitalet, hvis mor døde under fødslen.

Katherine tager drengen Damien til sig i den tro, at det er hendes eget barn, og han har en tilsyneladende lykkelig barndom. Men på Damiens fem års fødselsdag sker der noget forfærdeligt, og det får Robert til at tro, at der er noget helt galt med drengen. Kan han være personificeringen af Antikrist?

Blandt de øvrige medvirkende er Seamus Davey-Fitzpatrick, Mia Farrow og Pete Postlethwaite.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}