Påske-tv til børn og unge

30. marts 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 byder på masser af gode animationsfilm til børn og unge - og har bl.a. dansk tv-premiere på "Kung Fu Panda"-tegnefilm.

Træ-sheriffen Woody og Mr. Potato Head sammen med nogle af de øvrige legetøjsfigurer i den prisbelønnede animationsfilm "Toy Story".


Blandt påskens tv-tilbud til danskerne er en lang række gode film, især animationsfilm, til børn og unge, og de gode tilbud begynder allerede skærtorsdag, hvor TV 2 bl.a. sender den prisbelønnede animationsfilm "Toy Story".

Træ-sheriffen Woody har hidtil holdt orden og samling på alle beboerne på Anders' børneværelse, men da Anders får rum-robotten Buzz Lightyear i fødselsdagsgave, fornemmer Woody, at hans indflydelse er truet. Og hvad gør man så?

Man forsøger selvfølgelig at skille sig af med sin modstander. Woodys ufine udryddelsesplaner for Buzz vækker imidlertid ikke begejstring hos det andet legetøj, og snart må den diktatoriske cowboy smage sin egen medicin - langt borte fra børneværelset, alle vennerne og Anders!

Blandt de skuespillere, som lægger danske stemmer til "Toy Story", er Preben Kristensen, Thomas Eje, John Hahn-Petersen, Peter Zhelder, Anders Bircow, Lasse Lunderskov og Ann Hjort.

"Kung Fu Panda"-film
Senere skærtorsdag har TV 2 dansk tv-premiere på animationsfilmen "Kung Fu Panda: De fantastiske fems hemmeligheder" fra 2008.

Pandaen Po har bevist, at han er en sand dragekri-ger, og nu har kung fu-mesteren Shifu en ny halsbrækkende opgave til ham: Han skal træne en gruppe overgearede kanin-unger i kampkunst!

Efter at han har fået ungerne til at falde til ro, fortæller han dem den utrolige historie om de fantastiske fems hemme-lighed - historien er nemlig et godt eksempel på, at kung fu handler om meget mere end at være god til at slås!

De danske stemmer til tegnefilmen leveres af bl.a. Rune Klan, Søren Spanning, Mille Dinesen, Søren Hauch Fausbøll og Puk Scharbau.

Toy Story 2
Langfredag sender TV 2 "Toy Story 2", hvor katastroferne vælter ned over legetøjet på Andys værelse, mens han er på sommerlejr. Først er det pivedyret Wheezy, der er i fare for at blive solgt på et loppemarked, og så er det Woody, der i forsøget på at redde stakkels Wheezy, bliver bortført af en grådig legetøjs-samler. Buzz Lightyear sammensætter lynhurtigt et redningshold og kaster sig ud på en både spændende og farefuld mission for at komme Woody til undsætning.

Fartstriber (foto tv.)
Senere fredag sendes fami-liefilmen "Fartstriber" fra 2005 om bl.a. det lille zebraføl, som ved et uheld bliver efterladt af et omrejsende cirkus.

Den ranglede fyr bliver reddet af den tidligere hestetræner Nolan Walsh og hans datter Channing. Striber, som den lille zebra bliver døbt, vokser op blandt gårdens farverige samling af dyr, blandt andet shetlands-ponyen Tucker og den gamle kloge ged, Franny, i den tro, at han er en hest.

Hans store drøm er at deltage i et hestevæddeløb, og da han viser sig at være en usædvanlig hurtig zebra, er alle muligheder for at deltage i det store prestigfyldte væddeløb Kentucky Open til stede - hvis bare Nolan vil træne ham.

De danske stemmer leveres bl.a. af Lars Brygmann, Amalie Dollerup, Dick Kaysø og Pernille Højmark.

Rollinger i Paris
Lørdag og søndag sender
TV 2 de kendte danske og udenlandske programmer i
TV 2 Bavian-fladen, og desuden byder lørdagens program på tegnefilmen Rollinger i Paris".

Her bliver Stu Pickels ringet op af den japansk-ejede forlystelsespark EuroReptar-land i Paris. En af de kæmpe robotter, han har lavet til parken, er gået amok. Derfor bliver han nødt til at komme til Paris hurtigst muligt og få repareret robotten.

Stu er ikke rigtig vågen under telefonsamtalen, og på grund af det tror han, at tingene i parken går fremragende. Så han vælger at tage hele den skøre familie med til Paris. Og selvfølgelig går det ikke stille til, når alle rollingerne indtager Paris og blandt andet hærger Eiffeltårnet, Triumfbuen og Notre Dame kirken med lagkagekamp, defekte gigantrobotter og generelt kaos.

Peter Plys, Grisling, Æslet, Kængu barn og Tigerdyret i Walt Disney-tegnefilmen "Grislings store eventyr".

Grislings store eventyr
2. påskedag byder TV 2 på to Disney-film, tegnefilmen "Grislings store eventyr" fra 2003 og tv-filmen "Eloise på Hotel Plaza" også fra 2003.

I morgenens tegnefilm kan Grisling ikke komme med på honningjagt på grund af sin lave højde. Det bliver han ked af, og da han kort efter forsvinder under mystiske omstændighe-der, må vennerne Peter Plys, Tigerdyret, Uglen, Æslet, Kængu og Ninka Ninus ud på jagt efter deres lille ven.

De danske stemmer i Hundre-demeterskoven kommer fra bl.a. skuespillerne Lars Thiesgaard, John Hahn-Petersen, Torben Zeller, Tammi Øst og Nis Bank Mikkelsen.

Eloise på Hotel Plaza
Hotel Plaza i New York er et af verdens bedste, og da det skal afholde årets største debutantbal, insisterer heltinden Eloise i filmen "Eloise på Hotel Plaza" på at deltage i den glamourøse begivenhed.

Samtidig leger Eloise "Kirsten Giftekniv" med en ung prins på hotellet og forsøger at gøre forholdet mellem en teenage-debutant og hendes lidt anstrengende mor godt igen. Kan Eloise redde dagen for hotellets gæster og selv redde sig en invitation til ballet?

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}