Og de nominerede er ...

31. januar 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Nu kan du gå ind og stemme på, hvem der skal vinde de eftertragtede Zulu-statuetter ved "Zulu Awards '08".

"Zulu Awards ’08" afvikles i Forum onsdag 27. februar med Nicolas Bro som vært.

Hvem skal på podiet og vinde en af de eftertragtede Zulu-statuetter, når TV 2 Zulu ved "Zulu Awards '08" lukker dørene op til årets fest og fejrer nogle af de allerstørste danske stjerner indenfor musik, film, tv, reklame, radio og sport?

Det kan du være med til at afgøre, så skynd dig ind på zulu.dk og stem på dem af de nominerede, du synes har fortjent en Zulu-statuette.

Blandt de nominerede indenfor de 15 kategorier finder man ingen ringere end Anders Fogh Rasmussen, Suspect, Natasja, Alphabeat, Ida Corr, Isam B, JaConfetti, Kim Bodnia, Sonja Richter, Yallahrup Færgeby, Brian Mørk, Daniel Agger og De sorte Spejdere.

Du kan se alle de nominerede på det nye zulu.dk, hvor flere tusinde allerede har været inde og stemme på lige præcis deres favorit. Men intet er afgjort endnu, så skynd dig ind og gør din mening gældende.

"Zulu Awards '08" afvikles i Forum i København onsdag 27. februar og sendes i år på TV 2 lørdag 1. marts kl. 20. The Storm, Alphabeat, Tina Dickow, Burhan G m.fl. står for den musikalske underholdning, mens kongelig skuespiller Nicolas Bro som vært skal guide publikum gennem showet.

Billetter til "Zulu Awards '08" kan købes på billetnet.dk.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}