Øget omsætning i 1. kvartal 2016

EM-slutrunden i herrehåndbold i januar på TV 2 og TV 2 SPORT har været med til at give TV 2 og TV 2 SPORT seerfremgang i 1. kvartal 2016. (Foto: Scanpix / TV 2)

EM-slutrunden i herrehåndbold i januar på TV 2 og TV 2 SPORT har været med til at give TV 2 og TV 2 SPORT seerfremgang i 1. kvartal 2016. (Foto: Scanpix / TV 2)

20. april 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2-kanalerne øgede deres samlede seerandel i 1. kvartal 2016, som – i lighed med samme kvartal sidste år – gav et resultat før finansielle poster og skat på 0 mio. kr.

TV 2 DANMARK A/S har i 1. kvartal af 2016 et resultat før finansielle poster og skat på 0 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til samme periode sidste år.

TV 2s omsætning på 647 mio. kr. steg i årets første tre måneder tre procent – svarende til 19 mio. kr. Reklameomsætningen er på niveau med sidste år, mens der er en stigning i abonnementsomsætningen på seks procent, som primært vedrører TV 2 PLAY og TV 2 SPORT.

Omkostningerne udgør i 1. kvartal ligeledes 647 mio. kr. og er øget med 19 mio. kr. i forhold til 2015. Stigningen skyldes højere indholdsomkostninger til bl.a. sport, flere egenproducerede programmer og styrkelse af TV 2s digitale indsats. Salgs- og administrationsomkostninger er uændret i forhold til sidste år.

Seerandelen for alle TV 2-familiens kanaler er blandt alle danskere 36,5 procent i de første tre måneder af 2016, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. TV 2s hovedkanal stiger i målgruppen med de 20-60 årige 1,5 procentpoint til 24,8 procent. 

TV 2 fastholder forventningerne til 2016 med et resultat før finansielle poster og skat på 120-150 mio. kr. 

Læs kvartalsrapporten for 1. kvartal 2016 her.

Billede {0} af {1}