Nyt madprogram på TV 2 PLAY

Mesterkokken Jerémy hjælper unge, der er håbløse i et køkken, med at lave mad. (Foto: TV 2)

Mesterkokken Jerémy hjælper unge, der er håbløse i et køkken, med at lave mad. (Foto: TV 2)

02. august 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

I det nye madprogram ’Mad for dummies’ skal mesterkokken Jéremy redde danske unge fra deres manglende madlavningsevner. Se programmet fra onsdag 2. august på TV 2 PLAY.

Danmark er i undtagelsestilstand. De unge kan ikke længere finde ud af at lave mad og spiser derfor pulverbearnaise, frysepizzaer og færdigretter. Men nu må det være nok. I 'Mad for dummies' på TV 2 PLAY går mesterkokken Jéremy på mission for at redde unge danskere fra deres manglende madlavningsevner. 

Slut med færdigretter og E-numre
Der stilles der skarpt på brugen af gode og friske råvarer som alternativ til frysepizza og bearnaise fra Knorr. I første program møder vi nemlig Rasmus, der er fortabt i sit eget køkken og (næsten) kun spiser mad, der indeholder E-numre. Det viser sig at være en gigantisk udfordring for Jéremy, for kan Rasmus overhovedet reddes? 

Mesterkokken Jéremy er på mission for at redde unge danskere fra deres egne manglende madlavningsevner. Første stop er Rasmus, der kun spiser mad, som er sjasket ind i E-numre. En gigantisk udfordring for Jéremy - for kan Rasmus overhovedet reddes? (Foto: TV 2)

I andet program møder vi Christine, som er totalt uegnet til husholdningens kunst – og om en time får hun besøg af sine veninder. Hun vil gerne lave lækker mad til veninderne, men hun kan ikke slå et æg ud uden at ødelægge hele sit køkken. Så hvad gør hun? Hun ringer naturligvis efter hjælp fra mesteren Jéremy, der kigger forbi og hjælper Christine med at lave den mest delikate sushi-ret.

Mad og romantik
Det siges, at Jakob ikke er nogen god kæreste, fordi han kan ikke gebærde sig i et køkken. Jakob skal imponere kæresten, men må indse, at han har brug for hjælp. Mesterkokken Jéremy og TV 2 PLAY kommer ham heldigvis til undsætning og får via en ualmindeligt  lækker omgang pasta med kødboller puttet noget madlavningsfornuft ind i Jakob. Den unge fyr på 23 bliver aldrig den samme igen – og det gør hans kæreste heller ikke. Se Jakob og Jéremys madlavningskunst i tredje afsnit af programmet.

Der er lagt op til mexicansk nydelse, når mesterkokken Jéremy besøger Rasmus' køkken. (Foto: TV 2).

Når svigermekanikken kommer på besøg
Frederik får besøg af sine svigerforældre, og Jéremy hjælper ham med at line en klassisk dobbeltscoring op – lækker mad til både kæresten og hans forældre. Og er der noget bedre end en vaskeægte, hjemmerørt bearnaise til at overbevise svigerfar om, at hans datter er i trygge hænder? Se om det virker, når Jéremy besøger Frederik i fjerde og sidste afsnit af ’Mad for dummies’ på TV 2 PLAY.

Billede {0} af {1}