Nyt design og nye funktioner i populær nyhedsapp

TV 2s nyhedsapp er med 17 millioner besøg fra omkring en halv million enheder hver måned Danmarks største nyhedsapp.

TV 2s nyhedsapp er med 17 millioner besøg fra omkring en halv million enheder hver måned Danmarks største nyhedsapp.

24. maj 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s nyhedsapp er relanceret i et nyt design, der går på tværs af TV 2s digitale platforme, og TV 2 har sammen med brugerne udviklet muligheden for at få mere målrettede nyheder direkte til låseskærmen.

TV 2s nyhedsapp er med 17 millioner besøg fra omkring en halv million enheder hver måned Danmarks største nyhedsapp. Appen er nu på gaden i et helt nyt, tværgående design, der er identisk med det nye design på tv2.dk. Samtidig tilbyder appen nye push-muligheder, hvor brugerne kan få mere målrettede nyheder frem på låseskærmen på deres telefon.

- Det handler om, at vi gerne vil give brugerne en god og ensartet oplevelse på tværs af vores platforme, hvor designet på web og app nu følges ad. Vi har gjort det lettere for brugerne at navigere rundt mellem platformene, og samtidig har vi lyttet til brugernes ønske om at modtage mere målrettede push-beskeder. Baseret på brugernes input har vi opdelt vores indhold i en række nye og mere logiske kategorier, som man kan til- eller fravælge, siger TV 2s digitale direktør, Anders Blauenfeldt og fortsætter:

- I forbindelse med test og udvikling af vores redesign har vi inddraget brugerne via et ’TV 2 Piloter’-program, hvor vi kommunikerer direkte med en række super-engagerede testere. Disse brugere kommer med input i forhold til både crash og funktionelle forbedringer, og det er noget, som vi har haft stor glæde af. Denne form for brugerinddragelse er noget, vi gerne vil fortsætte med i vores arbejde med at videreudvikle TV 2s digitale produkter.

Skræddersyede nyheder til låseskærmen
Hidtil har TV 2 primært udsendt push-beskeder når der var breaking news. Men med indførelsen af et nyt system er det nu muligt også at målrette beskederne til forskellige kategorier som trafik, politik, livsstil underholdning osv. 

Det betyder, at man som bruger helt frit kan vælge niveauet. Push-beskederne er altså fremover ikke nødvendigvis breaking, for som bruger kan man fx vælge at modtage flere trafiknyheder - men færre nyheder fra en anden kategori. I appen kan man desuden selv tilpasse sin forside med de sektioner, man foretrækker, ligesom man kan vælge den TV 2-region, man gerne vil have nyheder fra.

Hvis man som bruger gerne vil deltage i udviklingen af kommende tiltag, kan man sende en mail til piloter@tv2.dk, hvor man også kan komme med ønsker til forbedringer eller øvrig feedback.

TV 2s nyhedsapp kan downloades her:

iOS 

Android

Læs mere om TV 2s apps i TV 2 Kundecenter her.

Billede {0} af {1}