Nyt år indledes med topsport på TV 2

29. december 2007;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2|SPORTEN indleder det nye sportsår med tophåndbold og indendørs fodbold.

Joachim Boldsen og resten af herrelandsholdet varmer op til EM-slutrunden i LK Cup.

Straks i det nye år er TV 2|SPOR-TEN klar med tophåndbold, når det danske herrelandshold tester formen før EM-slutrunden.

I LK Cup møder de rød-hvide bl.a. Norge fredag 4. januar i Roskilde-hallen og Polen lørdag 5. januar i Brøndby-hallen. Begge kampe kan ses direkte på TV 2.

SAS Ligamesterskabet i indendørs fodbold
Søndag 6. januar sender TV 2 igen direkte fra Brøndby-hallen, hvor de 12 klubber i SAS Ligaen kæmper om Divisionsforeningens mester-skab i indendørs fodbold.

Sidste år løb Esbjerg med titlen og vinderchecken på 150.000 kroner, men kan jyderne gentage sejren, eller bliver det Brøndby, FCK, OB, AaB eller måske FCM, der er blandt outsiderne til mesterskabet?

Et populært indslag mellem kampene er SAS Ligaens DM for cheerleaders, hvor klubbernes heppepiger møder topstylet og velforberedte op til en forrygende dyst. Oplev det hele direkte på TV 2 fra klokken 10.55.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}