Nye talkshows med Meyerheim

29. september 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Michael Meyerheim er fra onsdag 6. oktober tilbage med nye udgaver af "Talkshowet Meyerheim".

Søæskendeparret Nikolaj Steen og Paprika Steen er blandt gæsterne i sæsonpremieren på "Talkshowet Meyerheim" onsdag 6. oktober klokken 21.00. (Fotos: Per Arnesen / TV 2)


Efter en rekordsæson i foråret 2010 vender "Talkshowet Meyerheim" tilbage med nye udgaver fra onsdag 6. oktober.

I sæsonpremieren får Michael Meyerheim besøg af et af Danmarks mest kendte søskendepar, Paprika og Nikolaj Steen.

Også den 48-årige højgravide og kommende tvillingemor Bettina Aller besøget talkshowet. Passionen har tidligere drevet hende over Nordpolen til fods og ned i boblende vulkansøer.

Tommy Kenter er heller ikke bleg for at kaste sig ud i nye eventyr, og snart har han verdenspremiere på engelsk i Shanghai. Desuden giver Michael Carøe en smagsprøve fra sit jubilæumsshow på Bellevue med nummeret "Øbro", hvor han akkompagneres af Jan Glæsel med orkester.

Dario, Daimi og Robert Hansen i sofaen hos Michael Meyerheim i programmet onsdag 13. oktober.

To tidligere og ét nuværende teenageidol
I sæsonens andet program - onsdag 13. oktober - får Michael Meyerheim besøg af tre teenageidoler. Dario og Daimi var det en gang, og skuespilleren Robert Hansen, som vandt "Vild med dans" for et par år siden efter en turbulent tid med kokainmisbrug, er det stadig.

Desuden kommer dron-ningen af Dansk Folke-parti Pia Kjærsgaard forbi, og hun fortæller om, hvordan hun i sin pure ungdom nød at få opmærksomhed fra italienske Dario'er ved Gardasøen. Det musikalske indslag står Nikolaj fra Nikolaj & piloterne for.

Seerrekord og anmelderros
I forårssæsonen 2010 fik "Talkshowet Meyerheim" sin hidtil bedste sæson med 129.000 seere i gennemsnit til førstegangsudsendelserne. Når seningen af genudsendelser medregnes, blev hvert talkshow set af over 300.000 danskere.

Også tv-anmeldere har jævnligt rost Michael Meyerheims talkshow, i foråret f.eks. af Politikens Torben Bille, der skrev:

”Meyerheim kan sammenlignes med David Letterman, men minder snarere om Dick Cavett i sin høflige nysgerrighed, som ikke er uden brod. Med poliske bemærkninger skaber han pauser til eftertanke og latter uden at hænge nogen alt for meget ud. Det, han kan, ser let ud, men kan ikke læres. Hvis ikke vi havde Michael Meyerheim, ville vi være nødt til at opfinde ham.”

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}