Nye afsnit af "Det er mig eller hunden!"

30. december 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Victoria Stilwell er tilbage med gode råd om hundeopdragelse.

Fra "Det er mig eller hunden!" 14. januar: Den lille, hyste-riske puddelhund Junie B har ødelagt den ellers så gode stemning i familien Shelton - her Andrea og datteren Abby. (Videoprint: TV 2)

Torsdag 7. januar vender den populære program-serie "Det er mig eller hunden!" tilbage med nye afsnit, hvor hundeeksperten Victoria Stilwell har været i USA for at rette op på uopdragne hunde og deres ejere.

I det første af de nye programmer handler det om Frank og Elaine to gadekryds, Garmon og Olivia, som var Elaines, før Frank kom ind i billedet.

Efter orkanen Katrinas hærgen i New Orleans adopterede parret to schæferhunde, Rex og Sophia, som hverken kan beskyldes for at være specielt velopdragne eller i besiddelse af elementær social forståelse for andre hunde.

De fire hunde kan bare ikke finde ud af at leve i fred og fordragelighed, og nu er Victoria Stilwell tilkaldt, for at få sat skik på situationen - før Elaine og Franks hjem og forhold går fløjten.

Hysterisk puddelhund
I programmet 14. januar er hovedpersonen en lille, hysterisk puddelhund ved navn Junie B, der har ødelagt den ellers så gode stemning i familien Shelton.

Hunden var en gave fra Andrea og Joe til deres 11-årige søn, Spencer, men Junie B viste ret hurtigt, at hun ikke bryder sig om drenge - og så trådte Andrea og datteren Abby til.

Det var lige noget, der passede Junie B, men ikke noget, der hjalp specielt meget på familieidyllen. Hunden har bidt begge drenge i familien, og hver gang farmand nærmer sig, knurrer bæstet. Det er lige før, Joe ikke tør sove i sin egen seng.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}