Ny tv-quiz: ’Er der en læge til stede?’

Vært Hans Pilgaard ses her sammen med de tre læger i TV 2s nye programserie 'Er der en læge til stede?' (Fotos: Lars E. Andreasen / TV 2)

Vært Hans Pilgaard ses her sammen med de tre læger i TV 2s nye programserie 'Er der en læge til stede?' (Fotos: Lars E. Andreasen / TV 2)

07. februar 2018;
Af: TV 2 Kommunikation

Danskerne søger i stigende grad informationer om sygdom og sundhed på nettet. I en ny TV 2-vidensquiz lader Hans Pilgaard et hold med tre læger dyste mod tre almindelige danskere om at stille den rigtige diagnose.

Af Martin Weinreich, TV 2 Kommunikation


Danskerne søger i stort omfang informationer om sundhed og sygdom på nettet. I 2013 var det hele 57 procent af befolkningen, der gjorde det – og tendensen er stigende.

I 2017 var det 85 procent af danskerne, der fra tid til anden googlede sygdomstegn eller information om sundhed og sygdom. Af dem oplever 41 procent, at de bliver mere bekymrede af at google symptomerne end før søgningen. 

Men kan du google dig til alt på internettet? Hans Pilgaard er vært, når det spørgsmål bliver undersøgt på underholdende vis i fem nye programmer med titlen 'Er der en læge til stede?'.

Her dyster et hold med tre læger mod et hold med tre almindelige danskere om at stille den rigtige diagnose. Den nye vidensquiz har premiere 12. februar klokken 20.55 på TV 2 og TV 2 PLAY – umiddelbart efter sæsonpremieren på ’Badehotellet’.

- Jeg tror ikke, at man skal gøre sig til ekspert på sygdom. Jeg googler ind imellem sygdomme. Men hvis man søger længe nok, så ender man jo med noget, der er rigtigt farligt eller grimt. Jeg er nok mest til at google lidt, men ellers foretrækker jeg at snakke med lægen om det – også for at det ikke skal fylde for meget, siger Hans Pilgaard.

Hans Pilgaard: - I programmerne kan du blive klogere på nogle sygdomme, der måske er eller virker skræmmende, men som man faktisk godt kan overleve eller leve med. Det er vigtigt at smitte med håb.

”Vigtigt at smitte med håb”
Spørgsmålet er, om vi kan stole på den information, vi finder på internettet? Om vores selvdiagnoser er lige så gode som dem, lægerne kan stille?

Denne problematik er udgangspunktet for quizprogrammet 'Er der en læge til stede?', der også gerne vil gøre os lidt klogere på vores måde at finde og bruge information fra nettet på – og gøre os lidt klogere på forskellige sygdomme.

 - Jeg synes, denne quiz har to forskellige formål. Det er underholdning, fordi vi alligevel i forvejen googler sygdomme på livet løs. Og så er det public service, fordi vi sætter fokus på, at der trods alt er mange sygdomme, man kan overleve eller leve med. Det er vigtigt med håbet, som er sygdoms værste fjende. Sygdomme er ikke for sjov, men sygdom er en del af livet, som alle direkte eller indirekte bliver berørt af. Og i programmerne kan du blive klogere på nogle sygdomme, der måske er eller virker skræmmende, men som man faktisk godt kan overleve eller leve med. Det er vigtigt at smitte med håb, siger Hans Pilgaard.

Se teaser for 'Er der en læge til stede?' herunder.


Hvorfor så Kim pludselig dobbelt?
I det første program mandag 12. februar bliver de tre erfarne læger, Mattis Jørgensen, Charlotte Lysén Føhns og Tobias Sonne, udfordret af de tre bedste venner, Martin, Lucas og Andreas. Vennerne har ikke en lægeeksamen, men til gengæld gode google-evner.

Det handler om at gætte diagnoser på rigtige patienter. Lægerne må bruge deres faglige viden, og deres modstandere må konsultere nettet. Men det bliver ikke let, når holdene skal gætte, hvad 30-årige Anne Sofie fejlede, da hun en helt almindelig dag på jobbet fik et voldsomt jag i maven, eller hvorfor Kim på 56 pludselig så dobbelt.

Billede {0} af {1}