Mød 'Pigerne' på TV 2 ZULU

Mød gymnasieveninderne (fra venstre) Josefine, Signe, Elvira og Cecilie, der oser af succes, selvtillid og selfies, i den nye TV 2 ZULU-serie 'Pigerne'. (Fotos: Anders Ingvartsen / TV 2)

Mød gymnasieveninderne (fra venstre) Josefine, Signe, Elvira og Cecilie, der oser af succes, selvtillid og selfies, i den nye TV 2 ZULU-serie 'Pigerne'. (Fotos: Anders Ingvartsen / TV 2)

27. september 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Ny reportageserie om teenagelivet bag filteret fra mandag 9. oktober på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY.

Signe, Josefine, Cecilie og Elvira er bedsteveninder og går i 3. G. på Øregård Gymnasium. De oser af selfies, succes og selvtillid og har en kæmpe fanskare på de sociale medier, men hvordan er livet egentlig bag de mange selfies? Det kan du få et blik ind i, når TV 2 ZULU og TV 2 PLAY har premiere på den nye reportageserie, 'Pigerne', fra mandag 9. oktober.

Er livet perfekt?
I seks programmer kommer vi med på en rejse i de fire pigers liv både på de sociale medier og i virkeligheden. Pigerne har et stort socialt fællesskab på nettet, som de dagligt gør brug af. De er på Instagram, Facebook og Snapchat. De ser fantastiske ud, og de ved, hvordan man skruer den bedste selfie sammen, så man får masser af likes på Instagram.

Men bag SoMe-facaden møder alle fire piger fordomme og kæmper med forventninger fra dem selv og omgivelserne. Et klassisk liv som ung pige med drengeproblemer, grupperinger, anerkendelse, ambitioner og drømme om fremtiden. Der gemmer sig nogle usædvanlige historier om pigernes forskellige baggrunde og interesser. For hvem er de bag de profiler, de har skabt på de sociale medier? 

Elvira Pitzner har 58.000 følgere på Instagram, men hvordan er livet bag feed'et? Mød hende i reportageserien 'Pigerne'.

Virkelige veninder
Vi er også med ude i pigernes virkelighed. Vi tager blandt andet til Ukraine til junior-europamesterskaberne i 'Hunde Handling', som Josefine stiller op i. Vi er også med pigerne til modeuge, og når de holder krebsegilde hjemme hos Elvira. Og så følger vi med dem på den røde løber, når de for første gang er i pressefotografernes søgelys til den årlige 'ZULU Comedy Galla'. 

Kærligheden er også vigtig i pigernes liv. Cecilie og hendes kæreste bryder med hinanden lige inden skolestarten i 3.G, og så har man brug for venindernes støtte. Det er nemlig ikke altid lige nemt at give slip på en kæreste, man stadig holder af. 

På tur til Hornbæk
'Pigerne' kan ses på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY fra mandag 9. oktober. I premiereprogrammet, der sendes klokken 20.45, tager de fire veninder til Hornbæk i Nordsjælland til den traditionsrige festuge. Her har de lejet et sommerhus og skal for første gang i lang tid være sammen flere dage i træk.

Planen er at feste og have det sjovt, men går det som, de forventer? Kommer der konflikter undervejs? Og hvordan kommer selve bilturen til at gå, når det kun er en uges tid siden, Signe fik sit kørekort? Det er nemlig ikke super nemt at håndtere sine højtråbende og festglade veninder, der sidder på bagsædet i hendes mors bil, som hun fået lov at låne for første gang? Se med i 'Pigerne' på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY.  

Billede {0} af {1}