Sprogkonference satte fokus på bl.a. brugen af bandeord i medierne, og mediepolitikere diskuterede, om der skal stilles specifikke sprogkrav til DR, Radio24syv og TV 2.

Sproget i medierne blev sat til debat, da lytter- og seerorganisationen KLF, Kirke & Medier forleden holdt konference på Christiansborg med deltagelse af bl.a. flere mediepolitikere – og hvor DR P3 og DR Ultra stod for skud efter en analyse, der viste omfattende brug af bandeord i programmer, der ses og høres af børn og unge. TV 2-programmer har ikke været genstand for sådanne analyser.

I DR Ultra-programmet ’Panisk påske’ fra 2015 blev der ifølge sprogforsker Marianne Rathje fra Syddansk Universitet brugt ni gange flere bandeord, end danskerne bruger generelt. I DR-programmet ’Pendlerkids’ optræder bandeord syv gange hyppigere end i den virkelige verden.

Senere har også analyser af DR P3-programmerne ’Lågsus’, ’Rodeo’ og ’Rodeo-Parlamentet’ dokumenteret hyppig brug af bandeord, skældsord samt vulgære og nedsættende udtryk. 

Sproget i medierne blev sat til debat, da lytter- og seerorganisationen KLF, Kirke & Medier forleden holdt konference på Christiansborg med deltagelse af bl.a. flere mediepolitikere.

Frygt ikke de udenlandske ord i sproget
Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) var velkomsttaler ved konferencen, og han takkede for KLF’s indsats for sproget, som ”desværre er lige så nødvendig i dag som tidligere”, som ministeren udtrykte det.

Ministeren understregede samtidig, at godt sprog også er kendetegnet ved at være kreativt og nyskabende.

- At lege med sproget er herligt – men det er kun sjovt, når man kender sit sprog. Man skal ikke være Jeronimus og gå mod nyskabelser, for sproget skal hele tiden udvikle sig, sagde Bertel Haarder, som også sagde, at vi ikke skal være kede af at tage udenlandske ord ind i sproget.

- Vi skal ikke være bange for engelske ord i sproget, og der er ikke tale om, at engelske talemåder vælter ind over os. Tænk på, at 25 procent af engelsk er dansk og stammer tilbage fra vikingetiden, sagde Bertel Haarder, som også opfordrede til at være åben for sproglige påvirkninger fra de skandinaviske lande og fra Tyskland.

- Fællesskabet med de skandinaviske lande gør vores sprogområde større og vores kulturområde stærkere, og Pippi Langstrømpe har gjort mere for nordisk sprogforståelse end samtlige sessioner i Nordisk Råd. Sydfra har vi fået kristendommen, reformationen, arbejderbevægelsen og juletræet, og vi kan ikke forstå vores egne rødder, hvis vi ikke kender de tyske rødder, sagde Bertel Haarder og fortsatte:

- Danmarks ”guldalder” var i øvrigt en tid, hvor 40 procent af indbyggerne i datidens Danmark talte tysk. Påvirkningerne udefra var ikke et problem, men en gevinst, og med en stærk kulturel og sproglig bevidsthed herhjemme kan vi omsætte det udenlandske til noget dansk. Problemerne opstår, hvis vi bliver kulturelt utydelige.

Kultur- og mediepolitikere fra seks partier deltog i en debat på konferencen. På billedet ses (fra venstre) Naser Khader (K), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (R), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V), og derudover deltog Søren Søndergaard (EL), der ikke er med på billedet, i debatten.

Præcise sproglige krav til DR, Radio24syv og TV 2?
Sprogkonferencen sluttede med en politisk debat mellem kultur- og mediepolitikere fra seks af Folketingets partier, og de blev bl.a. spurgt, om der i en kommende public service-kontrakt med DR skal stilles præcise sproglige krav.

- DR bør tage det her alvorligt og leve op til sin egen sprogpolitik. Jeg er åben for, at den kommende medieaftale kan blive mere specifik på dette område, sagde Naser Khader (K).

Politikerne fra Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale, Socialdemokraterne og til dels Venstre holdt fast i, at det såkaldte armslængdeprincip i forhold til DR skulle afholde partierne fra at stille specifikke sproglige krav.

- Vi kan ikke lovgive os ud af alle problemer. DR skal holdes fast på sine egne udmærkede formuleringer, og det er borgere og organisationer, som skal reagere, når det ikke sker, sagde Mette Bock (LA), som også opfordrede til at bruge mere tid på at diskutere et rigt og mangfoldigt sprog end på bandeord.

Zenia Stampe (R) sagde, at hun godt kunne leve med nogle bandeord en gang imellem, mens det var svært at leve med, at DR og andre medier ikke tager overvågningen af deres sociale debatfora – som bl.a. kan indeholde dødstrusler og andre udgydelser mod bl.a. politikere – alvorligt. Og her var Naser Khader enig:

- Der er sket en sproglig forråelse, og der tales hårdt til hinanden på sociale medier. Der mangler respekt for andre mennesker, og det hårde sprog skaber afstand mellem mennesker, sagde Naser Khader.

I forbindelse med konferencen har KLF, Kirke & Medier udgivet sproghæftet ’Sprogets magt’ med bidrag fra bl.a. Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, kultur- og kirkeminister Bertel Haarder, DR-sprogredaktør Martin Kristiansen, sognepræst Sørine Gotfredsen og TV 2-seerredaktør Lars Bennike, der bl.a. skriver om TV 2s arbejde med at overvåge og moderere debatten på de sociale medier.