Meget mere end genudsendelser

26. juni 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 sender - foruden forskellige genudsendelser -en række nye programserier i sommeren 2009.

Blandt TV 2s genudsendelser i sommeren 2009 er "Den Store Klassefest" - bl.a. med Marianne Eihilt og Robert Hansen.

Øv, der er ikke andet end genudsendelser i tv...

Sådan lyder kritikken ind imellem - men det er langt fra rigtigt. TV 2 sender i sommeren 2009 både en række nye programserier og nye sæsoner af kendte programmer. Disse omtales herunder.

Hertil kommer naturligvis op til 14 daglige udgaver af NYHEDERNE, samt SportsNyhederne og vejrprogrammer.

Derudover bringes forskellige genudsendelser - enten af programmer fra TV 2 eller programmer fra TV 2 Zulu og TV 2 Charlie, hvis programmer ikke tidligere har kunnet ses af alle danskere.

Blandt de nye programmer er:
Vores første barn
TV 2 er i gang med en ny sæson af reportageserien "Vores første Barn". Sidste år kunne seerne følge fire par og høre om parforholdets udfordringer, når to bliver til tre. Gennem ti nye programmer følger serien det unge par, Roy og Kathrine, som også medvirkede i den første sæson, og tre nye par.

Udfordringerne for parforholdene kommer fra alle sider. Men forældrene har én ting til fælles - nemlig den ubegrænsede kærlighed til deres første barn, som skal bringe dem igennem de store udfordringer. Ingen ved, hvordan det er at være forældre, før man selv står midt i det. Ifølge både statistikken og eksperterne er de første år, efter man er blevet forældre for første gang, den periode, der belaster forholdet mest.

TV 2 følger Tour de France helt til Paris.

Tour de France fra 4.-26. juli
Cykelklassikeren, hvor TV 2 sender samtlige etaper direkte og supplerer med to daglige magasinprogrammet "Tour de France - Studiet".

Le Mans 13.-14. juni

Go’ morgen Danmark og Go’ aften Danmark
Sendes hen over sommeren bortset fra en sommerpause især omkring Tour de France, hvor der f.eks. sendes ”Tour de France – Studiet” klokken 18.25 (i ”Go’ aften Danmark”s sendetid).

Mandagsfilm
Romantik, drama og underholdende tv-film hver mandag – lige hvad man trænger til en sommeraften. Titler som "Den gode morder", "Sins of the Father", "Kære Prucence" og "Ja, nej, ved ikke".

Don’t Tell the Bride
Ny engelsk serie, hvor hele bryllupsarrangementet overlades til brudgommen på godt og ondt… Så er det store spørgsmål blot, om bruden mon siger ”ja”, når hun ser, hvad den udkårne har fundet på?

Den hemmelige millionær
Nye afsnit af den britiske serie, hvor engelske millionærer går undercover i socialt belastede områder for at overraske og støtte enkeltpersoner eller sager, der trænger til en økonomisk indsprøjtning

TV 2 genudsender også udgaver af "Liebhaverne" - med gode seertal.

Det er mig eller hunden!
Nye, amerikanske udgaver af hundeopdragelse – stadig med den britiske hundeekspert Victoria Stilwell.

Lie to Me
Amerikansk dramaserie med Tim Roth som dr. Cal Lightmand, der har et specielt talent: Han er ekspert i at aflæse mennesker krops- og ansigtsudtryk og kan omgående se, om nogen lyver. Cal kan afsløre de dybeste hemmeligheder og opklare de vanskeligste sager ved at analysere en persons ansigt, krop og stemme.

Harper’s Island
Ny amerikansk spændingsserie. Gæsterne ved et bryllup, der finder sted på en lille ø med en dunkel fortid, bliver pludselig dræbt én for én. Langsomt går det op for bryllupsgæsterne, at der er en morder på spil, men de ved ikke, om den skyldige skal findes blandt gæsterne eller blandt øens beboere.

Helt sygt!
På skadestuen, hvor virkeligheden overgår fantasien i mærkværdige medicinske tilfælde, der kræver behandling. Det er ikke småting, læger og sygeplejersker må tage sig af, når de er på vagt.

Detektiv Monk
Amerikansk kriminalserie om den særprægede og ualmindeligt skarpe Adrian Monk.

TV 2 genudsender "AllStars" fra 2008 i sommeren 2009. "For tidligt med en genudsendelse allerede nu", lyder kritikken fra nogle seere i mails til TV 2.

”Genudsendelser” – for nogle seere:
TV 2 sender også pro-grammer fra de mindre
TV 2-kanaler, som ikke tidligere har kunnet ses af alle. 

Slemme Slemme Piger
Kendt fra Zulu, hvor pigerne gør fyrene usikre med skjult kamera.

Klovn
Den seneste sæson fra
TV 2 Zulu.

Talkshowet Meyerheim
Med Danmarks ”Mr. talk-show”, Michael Meyerheim.


Genudsendelser:
Liebhaverne
Gensyn med nogle af de bedste afsnit.

Skæbnedagen
Danskere fortæller, hvordan deres liv på et øjeblik tog en voldsom og uventet drejning.

Den Store Klassefest
Som i vinter/foråret var i konkurrence med ”X Factor”, og som derfor blev fravalgt af en del danskere, der i stedet valgte ”X Factor”.

"Så det synger"-programmerne fra 2008 er blevet genud-sendt i 2009, og her fik genudsendelserne højere seertal end førstegangsudsendelserne. Vært på programmerne er Michael Carøe.

Så det synger
Sangquiz med Michael Carøe som vært.

AllStars
Programmerne fra 2008.

Stjernetræf
Konkurrence mellem sportsstjerner i anderledes discipliner. Programmet var i vinteren 2009 i konkurrence med dansk drama på DR1 og havde derfor et mindre publikum end sædvanligt.

Gordon Ramsays køkkenmareridt
Gensyn med den kontante og højtråbende engelske kok, Gordon Ramsay, der svinger kniven over nogle af Englands værste restauranter.

Helvede tur/retur
Dramatiske beretninger om unge, der har begået noget kriminelt i udlandet og nu sidder fængslet under meget fremmede forhold.

First 48
Kriminalsager fra det virkelige liv, hvor vi følger amerikanske betjente på job i deres forsøg på at opklare modsager inden for de første 48 timer efter, at sager er anmeldt.

Søndagsfilm
Efter serien ”Lie to Me” er der hver søndag søndagsfilm (de fleste film har dog været vist tidligere). TV 2 sender titler som:
"En verden udenfor" - klassisk fængelsdrama med Tim Robbins og Morgen Freeman.
"Master and Commander" - eventyrdrama med Russel Crowe.
"Laws of Attraction" - romantisk komedie med Pierce Brosnan og Julianne Moore.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}