Lyden af Danmark i kor

28. april 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Danskerne samles om TV 2s underholdningsprogrammer.

Danskerne samles om TV 2s underholdningsprogrammer bl.a. "AllStars". Foto: Gudmund Thai / TV 2.

Underholdningsprogrammerne "AllStars", "De fede trin", "Bingo Banko" og "Dagens mand" samler mange danskere. Senest er "AllStars" og "De fede trin" kommet godt fra start med deres sæsonpremierer.

I uge 16, hvor der var premiere på "De fede trin", så 719.000 seere med (share på 34 procent blandt de 21-50-årige). "AllStars"-hovedprogrammet blev i fredags set af 854.000 (share på 48 procent blandt de 21-50-årige) og "AllStars - afgørelsen" blev set af 919.000 (share 42 blandt de 21-50-årige). "Bingo Banko" var i uge 16 igen lørdagens mest sete tv-program i Danmark med knap 700.000 seere.

- Vi er så glade for, at vi samler danskerne med vores underholdnings-programmer, og vi er særligt stolte af, at de yngre målgrupper vælger TV 2, siger Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2. – Vores programmer her i foråret handler om fællesskab – om at gøre noget positivt sammen. Dette, kombineret med drama, musik, humor og gang i den, gør, at vi kan samle så mange, som vi gør, siger Gitte Madsen.

Læs mere om ”AllStars” her.

Læs mere om ”De fede trin” her.

Læs mere om ”Bingo Banko” her.

Læs mere om ”Dagens mand” her.

Læs mere om de seneste seertal her.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}