Her er de mest sete og højest vurderede tv-serier

Amanda (Amalie Dollerup) og Max (Anders Juul) er to af de mange unge profiler i 'Badehotellet'. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Danske tv-serier kan samle danskerne – og det sker i stigende grad også på TV 2, som har skruet markant op for dansk fiktion. I de seneste fem år har 17 sæsoner af danske fiktionsserier haft over én million seere i gennemsnit.

Af Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

Når danskerne samles i milliontal om fælles oplevelser på tv, er det ofte til danske fiktionsserier. I de seneste fem kalenderår – fra 2013 til og med 2017 – har i alt 17 sæsoner af danske tv-serier haft over én million seere i gennemsnit.

Disse serier er omtrent ligeligt fordelt mellem DR1 og TV 2. Ni af millionserierne har været sendt på DR1, herunder tre sæsoner af ’Arvingerne’, to sæsoner af ’Bedrag’, én julekalender og den dansk-tysk-belgiske ’Mord uden grænser’. Otte af serierne er vist på TV 2, nemlig fire sæsoner af ’Badehotellet’, tre julekalendere og første sæson af ’Dicte’.

Den fordeling mellem kanalerne er meget forskellig fra den foregående femårs-periode 2008-2012. I den periode var DR1-sæsoner af ’Forbrydelsen’, ’Sommer’, ’Borgen’, Lykke’ og ’Livvagterne’ dominerende på både seertal og vurderinger.

Mere og varieret fiktion fra TV 2
Gennem de seneste år har TV 2 markant øget antallet af danske fiktionstimer i den bedste sendetid, og kanalen havde i 2017 sit største fiktionsår nogensinde.

I de seneste to år har TV 2-serien ’Badehotellet’ været den danske tv-serie, som har haft klart flest seere og fået de højeste vurderinger. TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, mener, at ’Badehotellet’ formår at samle mange danskere på tværs af alder og baggrund.

- Selv om ’Badehotellet’ foregår i gamle dage, er det samtidig en ung serie, der har masser af yngre karakterer i fokus: Fie, Morten, Amanda, Max, Philip, Ditmar, kusine Mitzi, Fies lillesøster Ane og stuepigerne Otilia, Edith og Martha. Og de kæmper med de samme spørgsmål og problemer som alle andre unge – kærlighed, karriere, identitet, forholdet til forældre, seksualitet mv., siger Katrine Vogelsang.

Fra TV 2-julekalenderen 2017, 'Tinkas juleeventyr', der er blandt de mest sete fiktionsserier i de seneste fem år på dansk tv, og som for nylig blev hædret med Robertprisen for årets korte tv-serie. Billedet er fra afsnittet 23. december, som med over 1,4 mio. seere på aftenen blev det mest sete afsnit af en julekalender på dansk tv siden 1. december 2008. (Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2)

De 17 mest sete nyproducerede danske fiktionssæsoner i årene 2013-2017:

1. DR1     Arvingerne I – forår 2014                    1.769.000 seere i snit

2. TV 2    Badehotellet III – forår 2016            1.612.000 seere i snit

3. DR1     Arvingerne II – forår 2015                     1.588.000 seere i snit

4. TV 2    Badehotellet I – forår 2014                    1.555.000 seere i snit

5. TV 2    Badehotellet IV – forår 2017            1.539.000 seere i snit

6. DR1     Borgen III – forår 2013                    1.505.000 seere i snit

7. DR1     1864 – efterår 2014                    1.401.000 seere i snit

8. TV 2    Badehotellet II – forår 2015             1.395.000 seere i snit

9. DR1     Bedrag I – forår 2016                     1.307.000 seere i snit

10. TV 2    Dicte I – forår 2013                     1.277.000 seere i snit

11. DR1     Mord uden grænser – forår 2015                  1.156.000 seere i snit

12. TV 2    Tinkas juleeventyr – december 2017     1.116.000 seere i snit

13. TV 2    Juleønsket – december 2015             1.094.000 seere i snit

14. DR1     Bedrag II – efterår 2016                     1.087.000 seere i snit

15. TV 2    Tvillingerne og Julemanden – dec. 2013      1.073.000 seere i snit

16. DR1     Tidsrejsen – december 2014             1.056.000 seere i snit

17. DR1     Arvingerne III – forår 2017                     1.048.000 seere i snit

(Kilde: Kantar Gallup)

TV 2 CHARLIE-serien 'Mercur', som senere i foråret 2018 kan ses på TV 2, er en af de meget højt vurderede danske fiktionsserier i de seneste fem år. På billedet ses (fra venstre) Flemming Vestergaard (spillet af Andreas Jessen), Jan Irsinger (Jon Lange) og Anne-Marie Jensen (Neel Rønholt) ombord på radioskibet. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)


TV 2-serier er højest vurderet
Når det de højest vurderede fiktionssæsoner i årene 2013-2017, er det TV 2s serier, der fylder mest på seernes hitliste. Serierne vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højest.

I de seneste fem kalenderår har 19 fiktionssæsoner opnået en gennemsnitlig vurdering på mindst 4,3. Heraf er de 12 sæsoner sendt på TV 2s kanaler, mens de resterende syv fiktionssæsoner er sendt på DR1.

Også her er der – som nævnt – tale om en markant forskel fra den forudgående femårs-periode, hvor DR1-serier sæson efter sæsomn var højest vurderet af de danske tv-seere.

De højest vurderede fiktionssæsoner i årene 2013-2017 (gennemsnitsvurdering af sæsoner):

1.   TV 2    Badehotellet III – forår 2016    4,544 Afrundet 4,5

2.   TV 2    Badehotellet IV – forår 2017    4,480 Afrundet 4,5

3.   TV 2    Badehotellet II – forår 2015     4,472 Afrundet 4,5

4.   TV 2    Der kommer en dag – 2017     4,456 Afrundet 4,5

5.   DR1    Broen II – efterår 2013     4,433 Afrundet 4,4

6.   DR1    Bedrag II – efterår 2016             4,431 Afrundet 4,4

7.   DR1    Borgen III – forår 2013     4,408 Afrundet 4,4

8.   TV 2      Dicte II – efterår 2014     4,404 Afrundet 4,4

9.   DR1    Tidsrejsen – dec. 2014     4,391 Afrundet 4,4

10. TV 2    Dicte I – forår 2013     4,348 Afrundet 4,3

11. TV 2    Rita III – forår 2015             4,348 Afrundet 4,3

12. DR 1    Bedrag I – forår 2016     4,333 Afrundet 4,3

13. CHARLIE  Mercur – forår 2017     4,319 Afrundet 4,3

14. TV 2    Tinkas juleeventyr – 2017     4,310 Afrundet 4,3

15. DR1    Broen III – efterår 2015     4,309 Afrundet 4,3

16. TV 2    Dicte III – efterår 2016     4,306 Afrundet 4,3

17. DR1    Arvingerne I – forår 2014     4,296 Afrundet 4,3

18. TV 2    Rita II – efterår 2013     4,280 Afrundet 4,3

19. TV 2    Rita IV – efterår 2017     4,252 Afrundet 4,3

(Kilde: Kantar Gallup)