Her er årets Knæk Cancer-programmer på tv

Claus Elming, Louise Wolff, Puk Elgård, Cecilie Beck, Cecilie Frøkjær og Nikolaj Hübbe forsøger at vinde en stor check til Kræftens Bekæmpelse, da de besøger Hans Pilgaard i 'Hvem vil være millionær? - Knæk Cancer'. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Claus Elming, Louise Wolff, Puk Elgård, Cecilie Beck, Cecilie Frøkjær og Nikolaj Hübbe forsøger at vinde en stor check til Kræftens Bekæmpelse, da de besøger Hans Pilgaard i 'Hvem vil være millionær? - Knæk Cancer'. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

12. oktober 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

Programmerne sendes fra søndag 23. oktober – og i år er TV 2 FRI også med til at knække cancer.

Når TV 2 i uge 43 gennemfører sin årlige Knæk Cancer-uge med fokus på oplysning og indsamling, sker det igen med en blanding af faktaprogrammer, underholdning og dokumentar.

Knæk Cancer-ugen bliver indledt søndag 23. oktober og kulminerer med det store ’Knæk Cancer Live’-show lørdag 29. oktober. Herunder får du et overblik over ugens Knæk Cancer-programmer på TV 2 og på TV 2 FRI, der for første gang er med til at knække cancer, og som gør det med mere end to timers direkte tv. 

- Forberedelserne til Knæk Cancer-ugen har været i gang i mange måneder, og vi glæder os til en uge, der kan gøre os alle sammen klogere om kræftspørgsmål, samler ind til kampen mod kræft, og som vil levere rørende øjeblikke og håb, siger TV 2s event- og udviklingschef, Ulla Pors Nielsen.

’Go’ morgen’ og ’Go’ aften’ dækker hver dag
Foruden de særlige Knæk Cancer-programmer vil ’Go’ morgen Danmark’ og ’Go’ aften Danmark’ fra mandag til fredag (og ’Go’ morgen Danmark’ ligeledes i weekenden) have interviews med danskere, som har kræft og kræftbehandling inde på livet.

Begge redaktioner tager i øvrigt med Knæk Cancer-bussen rundt i Danmark, når bussen besøger Aalborg, Herning, Haderslev, Odense og Hillsrød. Du kan læse mere om disse arrangementer her.

Derudover ventes TV 2-regionerne at lave nyheds- og aktualitetsindslag om kræft, kræftbehandling og Knæk Cancer i løbet af ugen.

Nedenfor fremgår oversigten over årets Knæk Cancer-programmer (programomtalerne udbygges løbende):

Puk Elgård og Louise Wolff forsøger at vinde en stor check til Kræftens Bekæmpelse, da de besøger Hans Pilgaard i 'Hvem vil være millionær? - Knæk Cancer'. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

TV 2 - søndag 23. oktober 2016 kl. 20.00:

Hvem vil være millionær? - Knæk Cancer

I år er det igen 'Hvem vil være millionær?', der åbner TV 2s store Knæk Cancer-uge, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse går sammen om at indsamle så mange penge som muligt til kampen mod kræft. Hans Pilgaard har inviteret seks kendte TV 2-ansigter i studiet, nemlig Louise Wolff, Puk Elgård, Claus Elming, Cecilie Beck, Cecilie Frøkjær og Nikolaj Hübbe.

De fortæller lidt om, hvad der skal ske i løbet af ugen, og så skal der ellers quizzes til fordel for Knæk Cancer. Første par i de varme stole er Louise Wolff og Puk Elgård, og hvis der er tid tilovers sætter Hans Pilgaard gang i et nyt spil, hvor et nyt par svarer på så mange spørgsmål som muligt inden hornet lyder.

Clara Rosager som Cecilie og Jens Jørgen Spottag som Søren i det danske drama 'EN-TO-TRE-NU!' fra 2016. (Foto: TV 2)

TV 2 - søndag 23. oktober 2016 kl. 21.00:

EN-TO-TRE-NU!

Umiddelbart efter ’Hvem vil være millionær?’ har TV 2 dansk tv-premiere på det helt nye, danske drama ’EN-TO-TRE-NU!’, som er en filmatisering af Jesper Wung-Sungs roman af samme titel. I filmen drømmer 17-årige Jeppe (Nikolaj Groth) om at blive basketball-spiller i USA, men han får andet at tænke på, da han forelsker sig i gymnasiets nye pige, den smukke og mystiske Cecilie (Clara Rosager).

Han inviterer hende i biografen, og inden længe er de to kærester. Men deres kærlighed er på lånt tid, for Cecilie lider af en alvorlig sygdom. De beslutter derfor at leve livet fuldt ud, mens tid er. Blandt filmens øvrige medvirkende ses Lukas Løkken, Laura Bach, Jens Jørgen Spottag, Claus Flygare og Susanne Storm. Filmen er instrueret Barbara Topsøe-Rothenborg.

Lars H.U.G. og Jesper Dahl synger 'Elsker dig for evigt' i 'Toppen af poppen knækker cancer'. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

TV 2 - mandag 24. oktober 2016 kl. 20.50:

Toppen af poppen knækker cancer

Mandag aften hylder en række stjerner fra flere sæsoner af 'Toppen af poppen' ildsjælene i det danske sundhedsvæsen - dem, der hver dag trøster, helbreder, støtter og hjælper kræftpatienter med at knække canceren.

Det gør nogle af Danmarks største sangere ved en hyldestkoncert fra Bremen Teater, hvor musikstjernerne synger deres yndlingsfortolkninger fra 'Toppen af poppen', og hvor Cecilie Frøkjær er vært. Samtidig får patienterne mulighed for at sende en særlig tak til lige netop den person, der har haft særlig betydning for dem og deres sygdomsforløb.

Glæd dig til at høre eller genhøre fantastisk musik fra Ida Corr, Søs Fenger, Poul Krebs, Sebastian, Barbara Moleko, Lars H.U.G., Jesper Dahl (Jokeren), Joey Moe, Mads Langer, Sanne Salomonsen, Oh Land og Peter A.G.

Gustav er til konsultation på Rigshospitalet. (Foto: United Production / TV 2)

TV 2 – torsdag 27. oktober 2016 kl. 20.00:

Knæk Cancer: Holder Danmark i live

Hvad sker der, når kræften rammer? I et døgn følger vi patienter, pårørende og personale på kræftafdelinger over hele Danmark.

Birthe skal opereres for cancer i kindbenet, men risikerer at miste sit ene øje. Gustav får som den eneste i Danmark en speciel forsøgsmedicin mod en livstruende hjernetumor. Og Charlotte afventer svar på, om behandlingen for hendes lungekræft virker.

Lasse Rimmer i 'Krejlerkongen Live - Knæk Cancer Special'. (Foto: Sille Serup / TV 2 FRI)

TV 2 FRI – torsdag 27. oktober 2016 kl. 20.40:

Krejlerkongen Live – Knæk Cancer Special

For første gang har TV 2 FRI engageret sig i Knæk Cancer, og det bliver med Lasse Rimmer og 'Krejlerkongen' i spidsen, når der live skal samles penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Turen går denne gang til auktionsfirmaet Lauritz.com's lokaler i Herlev, hvor de to holdkaptajner Andreas Bo og Lise Baastrup får selskab af blandt andre Rasmus Bjerg og Anne Grethe Bjarup Riis, der dyster i at gætte værdien af forskellige antikviteter og loppefund.

Flere af genstandene kommer fra den store 'Knæk Cancer'-auktion, der kører på Lauritz.com. Cecilie Hother er medvært og ser nærmere på historien bag de enkelte genstande på auktionen.

Skuespiller Mille Dinesen og Mads Vad. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

TV 2 – fredag 28. oktober 2016 kl. 20.00, kl. 21.55 og kl. 22.45:

Vild med dans knækker cancer og Vild med dans knækker cancer – afgørelsen

'Vild med dans knækker cancer' og hjælper med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, og herudover skal vi naturligvis se alle de resterende par konkurrere på dansegulvet.

’Vild med dans’ har også etableret et call center, hvor tidligere deltagere og dansere sidder klar til at modtage opkald og donationer fra seere og firmaer. Claus Elming og Sarah Grünewald er værter for dansedysten.

-------------

TV 2 – fredag 28. oktober 2016 kl. 21.40:

Knæk Cancer snigpremiere

Mens de tilbageværende seks dansepar afventer seernes sms-stemmer i ’Vild med dans knækker cancer’, sender TV 2 en snigpremiere som optakt til det store ’Knæk Cancer Live’-show, der løber af stablen lørdag kl. 20.00.

Håndboldmagasinet 'Kontra' følger Daniel Svenssons vej tilbage til håndboldbanen. (Foto: Scanpix / TV 2)

TV 2 – lørdag 29. oktober 2016 kl. 15.15:

Kontra knækker cancer: 2-0 til Daniel Svensson

Skjern-håndboldspilleren Daniel Svensson har kæmpet med en alvorlig kræftsygdom i længere tid, men er nu tilbage på håndboldbanen.

I programmet er vi med til Daniels sidste strålebehandling, ser hans comeback til håndbolden og hans første tjek ved lægen efter kræftbehandlingen. Thomas Kristensen har bagefter besøg af Daniel Svensson i studiet - hvilke tanker gør han sig om sygdomsforløbet og fremtiden?

Fra venstre er det Morten Resen, Lasse Rimmer, Natasja Crone, Cecilie Frøkjær, Mikkel Beha Erichsen, Morten Ankerdal, Puk Elgård, Jes Dorph-Petersen samt Cecilie Beck (sidstnævnte er ikke med på billedet), som skal stå i spidsen for årets 'Knæk Cancer Live'-show. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

TV 2 – lørdag 29. oktober 2016 kl. 20.00 og 22.25:

Knæk Cancer Live

TV 2s store Knæk Cancer-uge kulminerer denne aften med indsamlingsshowet 'Knæk Cancer Live', hvor flere veloplagte værtshold sørger for en herlig blanding af oplysning, underholdning, alvor og overraskelser i studiet.

En række kunstnere optræder på scenen, og call centeret er fyldt med kendte navne, der venter på at tage imod opkald. Alle bidrag gør en forskel, og de har i de senere år gjort det muligt at realisere 175 kræftprojekter inden for især forskning samt patientstøtte og forebyggelse.

Værter: Morten Resen, Lasse Rimmer, Natasja Crone, Cecilie Frøkjær, Mikkel Beha Erichsen, Morten Ankerdal, Puk Elgård, Jes Dorph-Petersen og Cecilie Beck.

-------------

TV 2 – lørdag 29. oktober 2016 kl. 22.10:

Kærlig hilsen Vild med dans

'Vild med dans knækker cancer' samler fredag 28. oktober ind til Kræftens Bekæmpelse. I 'Kærlig hilsen Vild med dans' viser Morten Ankerdal rundt bag kulisserne ved fredagens store danse-indsamling.

Vi møder blandt andre tre helt almindelige danskere, der alle har cancer tæt inde på livet og har sagt ja til at danse på Danmarks største dansegulv for at samle penge ind til kampen mod kræft.

Vi møder blandt andre tre helt almindelige danskere - Bjørg Malling Mortensen, John Erik Hansen og Magnus Bahl Nielsen - der alle har cancer tæt inde på livet og har sagt ja til at danse på Danmarks største dansegulv for at samle penge ind til kampen mod kræft.

Billede {0} af {1}