Hele historien om Kessler

30. marts 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Fra lile, spinkel og genert dreng til Danmarks bedste bokser og verdensmester. Det er yderpunkterne i ”Mikkel Kessler – hele historien”, som TV 2 fortæller lørdag 2. april kl. 21.10.

Få hele historien om Mikkel Kessler lørdag 2. april på TV 2.


De fleste kender nok Mikkel Kessler som den hårdtslående bokser, der nedlægger modstanderne på stribe, men sådan har det ikke altid været. Som barn var han lille, spinkel og genert, og der var ikke mange, der troede på, at han dag ville blive en stor og stærk sportsstjerne. Men det blev han.

I ”Mikkel Kessler – hele historien” fortæller TV 2 lørdag 2. april om, hvordan boksemiljøet på Christianshavn gav Mikkel Kessler disciplin og faste rammer – noget, han manglede i sin opvækst, hvor opdragelsen var fri, og både moren og faren var meget på værtshus.

Allerede i en tidlig alder viste det sig, at Mikkel Kessler havde et usædvanligt talent som bokser, men den hårde sport fik også konsekvenser for den spinkle Mikkel. Han blev nemlig ramt af den ene skade efter den anden, og for et år siden fik han en øjenskade, der måske sætter en stopper for hans karriere.

Hans familie og venner tror, det er slut med boksningen, men hvad tror han selv? Kan han endnu engang overvinde en skade og komme tilbage til toppen – eller skal det vise sig at være slut nu? Det forsøger ”Mikkel Kessler – hele historien” at svare på.
 
”Hele historien” er TV 2s nyskabende portrætserie om nogle af Danmarks helt store personligheder. Hovedpersonerne og deres nærmeste lukker op og fortæller den dramatiske og rørende historie, og tidligere har Ole Henriksen, Suzanne Bjerrehuus, Renée Toft Simonsen og Anders Fogh Rasmussen fortalt deres historie.

----------

Efter ”Mikkel Kessler – hele historien” viser TV 2 igen Fight Night, hvor blandt andre de tre store danske boksetalenter Patrick Nielsen, Kasper Bruun og Kim Poulsen skal i ringen i Herning. Det er fra kl. 21.55 og allerede fra kl. 20.00 på TV 2 Zulu.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}