Guldtuben 2017 - direkte på TV 2 ZULU

Guldtuben er et awardshow for de største, danske stjerne på sociale medier – som i år bliver afholdt i Royal Arena i København lørdag 9. september. (Foto: TV 2)

Guldtuben er et awardshow for de største, danske stjerne på sociale medier – som i år bliver afholdt i Royal Arena i København lørdag 9. september. (Foto: TV 2)

06. september 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Vær med til at hylde de største stjerner på YouTube, Facebook, Snapchat og Instagram, når awardshowet ’Guldtuben 2017’ løber af stablen lørdag 9. september. TV 2 ZULU sender direkte fra klokken 19.20 fra Royal Arena i København, hvor i alt 16 priser uddeles.

Det bliver et brag af en fest, når TV 2 ZULU inviterer til Guldtuben 2017 – den årlige hyldest til de største, danske stjerne på sociale medier – som bliver afholdt i Royal Arena i København lørdag 9. september. 

Og publikum kan glæde sig til mindeværdig aften med fantastisk underholdning, når komiker og skuespiller Magnus Millang styrer slagets gang som vært. Mads Langer og TopGunn er blandt de musikere, der kommer og optræder. 

Udover en festlig rød løber, showet og selve prisuddelingen vil GuldTuben 2017 også byde på masser af live-underholdning, som endnu ikke kan afsløres.

TV 2 ZULU sender direkte klokken 19.20 fra den røde løber i Royal Arena, når gæsterne og de nominerede ankommer til awardshowet.

TopGunn optræder, blandt andre, live til GuldTuben 2017 lørdag 9. september i Royal Arena i København. Se med på TV 2 ZULU fra kl. 19.30 (Foto: Morten Nordstrøm / TV 2)

Stem på dine favoritter
Seerne har mulighed for at stemme på deres favoritter i forskellige kategorier inden for Snapchat, Instagram, YouTube og Facebook. Der er i år 16 kategorier og dermed 16 priser, der skal uddeles: Årets Video, Årets Bedste på YouTube, Årets Bedste på Facebook, Årets Bedste på Snapchat, Årets Bedste på Instagram, Årets Beauty & Fashion præsenteret i samarbejde med Magasin, Årets Vlogger, Årets Humor, Årets Serie, Årets Gamer, Årets Rising Star, Årets Visuelle Udtryk, Årets Virale Hit, Årets #reklame, Årets Collab og Årets Sang.

Nogle priser uddeles på den store scene, men andre uddeles på den røde løber. En af de meget prestigefyldte Guldtuben-priser, ’Årets YouTuber’, som sidste år blev vundet af Rasmus Brohave, har fået nyt navn – nemlig ’Årets Bedste på YouTube’. 

Udover TopGunn, er Mads Langer blandt de musikere, der kommer og optræder live til GuldTuben 2017 i Royal Arena. (Foto: Jannick Børlum / TV 2)

Større end sidste år
Det er tredje gang, Guldtuben løber af stablen. I 2015 blev Guldtuben afholdt for 500 gæster på Bremen Teater og i 2016 for 1.400 gæster på Det Kongelige Teater. I de forgange år har Guldtuben været en fejring af de største stjerner på YouTube, hvor man i år har valgt at inddrage tre nye sociale medier – nemlig Facebook, Instagram og Snapchat. Der er derfor god grund til at se med, når TV 2 ZULU åbner dørene for Guldtuben 2017. 

For yderligere information om GuldTuben 2017 – læs her.

Billede {0} af {1}