Guld til TV 2 Marketing og 'Alt det vi deler'

Glade vindere fra TV 2 Marketing umiddelbart efter prisoverrækkelsen. (Foto: PromaxBDA / TV 2)

Glade vindere fra TV 2 Marketing umiddelbart efter prisoverrækkelsen. (Foto: PromaxBDA / TV 2)

13. marts 2018;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Marketing blev tirsdag aften kåret som Marketing Team of the Year ved europamesterskaberne i marketing, og der var også Promax-priser til både 'Alt det vi deler', ’SJIT Happens’, Knæk Cancer og TV 2s Tour de France-studie.

Af Mads Boysen, TV 2 Kommunikation

Tirsdag 13. marts 2018 passerede TV 2 Marketing en milepæl, da Promax-priserne blev uddelt til de streamingtjenester og broadcastere, der har aktiviteter i Europa. TV 2 Marketing vandt den eftertragtede Grand Prix som Marketing Team of the Year, ligesom der var priser til en række kampagner fra TV 2.

- Det er to års målrettet indsats, der forløses på fantastisk vis med denne pris. Det er ikke sket før, at et rent dansk team har opnået den anerkendelse, siger en tydeligt begejstret marketingchef for TV 2, Jacob Weinreich, og fortsætter:

- Drømmen har fra start været en Grand Prix, da den favner hele afdelingen og vores fælles udkomme. Vi spiller sammen på et stort hold hver eneste dag. Og ligesom i sportens verden, så har du både dem, der skal skabe idéer, dem der skal lave mål, dem der holder humøret oppe, når det ser svært ud – og dem, der bare slider i forsvaret, uden at der nødvendigvis er samme opmærksomhed på håndværket.

TV 2 shortlistet 19 gange
Ud af 79 shortlistede broadcastere og streamingtjenester er TV 2 shortlistet 19 gange - hvilket betyder, at TV 2 deles med NBCUniversal om at være shortlistet flest gange. På baggrund af det færdige resultat fik de bedste fire broadcastere/streamingtjenester fået plads på Grand Prix shortlisten 'Best Inhouse Marketing Team’ - og her løb TV 2 med sejren.

- Vi er begunstiget af stærke digitale platforme hos TV 2, hvor vi er lykkedes med at flytte på flere af de klassiske tv-fagligheder ind i en verden, hvor alle platforme favnes i vores kampagneudviklinger. Det er gået utrolig stærkt og vidner om medarbejdere, der både har eminente evner og har vist sig omstillingsparate. Det er ret enestående, siger Jacob Weinreich.

Udover selve team-prisen var der tre guld- og to sølvpriser til TV 2-kampagnen 'Alt det vi deler', guld til kampagnen for ZULU-serien ’SJIT Happens’, guld til TV 2s Tour de France-studie, to sølv til Knæk Cancer-kampagnen samt talentsølv til Kristian Vestergaard:

Guld:
Copywriting: 'Alt det vi deler'
Best New Concept: 'Alt det vi deler'
Best On Air Ident (inhouse): 'Alt det vi deler'
Social Media Campaign (for a programme): ‘Shit Happens’
Set Design: Tour de France

Sølv:
Best Integrated Campaign (for a channel): 'Alt det vi deler'
General Brand Campaign: 'Alt det vi deler'
Social Media Campaign (for a channel): Knæk Cancer
On Air Consumer tie-in brand/integrated spot: Knæk Cancer med Boozt
Best New Talent: Kristian Vestergaard

Derudover vandt bureauet &Co, der sammen med TV 2 står bag 'Alt det vi deler'-kampagnen, prisen som ’Agency of the Year’.

TV 2 var shortlistet i følgende kategorier:

General Brand Campaign: 'Alt det vi deler'

Social Responsibility Spot: ’Smid tøjet Danmark’

Best On Air Ident (inhouse): 'Alt det vi deler'

Social Media Campaign (for a channel): 'Alt det vi deler'

Social Media Campaign (for a channel): Knæk Cancer

Best Integrated Campaign (for a channel): 'Alt det vi deler'

Channel Key Art Poster: 'Alt det vi deler'

Channel Key Art Poster Campaign: 'Alt det vi deler'

General Design Package (for a program): ‘Operation X’

On Air Consumer tie-in brand/integrated spot: Knæk Cancer med Boozt

Program/Open titles: ‘Operation X’

Social Media Campaign (for a programme): Knæk Cancer

Social Media Campaign (for a programme): ‘Shit Happens’

Best Integrated Campaign (for a programme): ‘Shit Happens’

Best Integrated Campaign (for a programme): ‘Rita’

Copywriting: 'Alt det vi deler'

Set Design: Tour de France

Best New Talent: Kristian Vestergaard

Best New Concept: 'Alt det vi deler'

BEST IN-HOUSE TEAM - GRAND PRIX SHORTLIST: TV 2 DENMARK

Se alle vinderne her.

Billede {0} af {1}