Gordon Ramsays køkkenmareridt

30. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Stjerne-kok på nye, gastronomiske redningsmissioner.

"La Parra de Burriana" ved den spanske solkyst ejes af den 26-årige, tidligere natklubmanager Laurence. Selv om hans kulinariske evner er begrænsede, er der alligevel hele 72 retter på menukortet - bl.a. rejer i hvidløg med chokoladesauce.

Den britiske Michelin-kok Gordon Ramsay skærper både knivene og tonen, når han i en række nye programmer kaster sig over en seks restauranter i dyb krise. Første udsendelse sendes torsdag 3. juli.

Med en kombination af "sig det, som det er" og inspirerende lederskab kaster Gordon sig ud i ugelange, kulinariske redningsaktioner, der ofte synes dømt til at mislykkes på forhånd. Men Gordon er ikke den, der sådan bare giver op og kaster forklædet i ringen - selv om det flere gang er tæt på!

"La Parra de Burriana" ved den spanske solkyst ejes af den 26-årige, tidligere natklubmanager Laurence. Selv om hans kulinariske evner er begrænsede, er der alligevel hele 72 retter på menukortet - bl.a. rejer i hvidløg med chokoladesauce. Og der er noget særligt over stedets middelhavsmenu: Der er ingen, der gider spise den!

The Fenwick Arms i Lancashire
I Lancashire forsøger Gordon at kaste gastronomisk glans over "The Fenwick Arms". Pubben ledes af Brian, som efter 30 år i branchen og en firdobbelt bypassoperation stadig knokler 120 timer om ugen og insisterer på at bestemme alt.

Bordene er dækket, som om dronningen kom til frokost, menukortet er prangende, og de fleste retter serveres med Brians vamle saucer, der ville egne sig glimrende til at flyde hullerne i asfalten udenfor. Se med torsdag 10. juli.

Rococo i King’s Lyn
I en tidslomme i King's Lyn ved Norfolks kyst ligger den pittoreske, men stort set mennesketomme restaurant "Rococo". Ejeren, Nick, er tidligere Michelin-kok, men han må nok til at indse, at man ikke kan overleve på fortidens succeser for evigt.

Menuen har - som man kan opleve torsdag 17. juli - forlængst passeret sidste salgsdato, betjeningen er hoven og gammeldags, og maden er alt for dyr. Det eneste, der tilsyneladende vokser og trives, er Nicks ego.

Morgan’s i Liverpool
Den tidligere antikvitetshandler Sandy og hendes to døtre driver restauranten "Morgan's" nær Liverpool. Både beliggenheden og stedets smukke interiør burde kunne tiltrække det trendy lokale klientel. Men sådan er det ikke gået.

Chefkokken Phil forsøger sig med det sidste nye inden for kogekunsten, men hans evner rækker bare ikke. Og Sandys manglende evner som bogholder er foreløbig resulteret i en gæld på over en million kr.

Ruby Tates i Brighton
Allan drømte engang om at blive til noget i Hollywood, men i stedet er han havnet i Brighton, hvor han driver "Ruby Tates". Restauranten, der ligger et stenkast fra stranden, serverer - naturligvis - alt godt fra havet, men da Allan hader fisk, har han aldrig smagt noget fra sit eget menukort.

Han holder sig langt væk fra køkkenet, hvor de to sure kokke, den rasende franskmand Alex og den lade australier Jamie, har forrygende travlt med at lave ingenting. Og der er ikke skyggen af en friskfanget, lokal fisk på spisekortet.

Piccolo Teatro i Paris
For tre år siden købte den tidligere servitrice Rachel vegetarrestauranten "Piccolo Teatro" i Paris, og sammen med sin bedste ven, Stephanie, forsøger hun at få de kødelskende franskmænd til at konvertere til grønsagsspisere.

 Gordon gælder sig til gensynet med Paris, hvor han selv har arbejdet i en årrække, men turen udvikler sig hurtigt til et af hans hidtil værste mareridt!

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}