Go’ aften Roskilde

26. juni 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Michèle Bellaiche er vært, når ”Go’ aften Danmark” sender direkte fra Roskilde Festival.

Michèle Bellaiche er vært i "Go' aften - Live fra Roskilde". (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

”Go’ aften Danmark” sender direkte fra årets Roskilde festival fredag 5. juli og lørdag 6. juli begge dage fra 22.30-23.00. Michèle Bellaiche er vært, og hun får selskab af både Anders Breinholt og Felix Smith.

”Go’ aften – Live fra Roskilde” får også besøg af blandt andre Marie Key og andre kendte, der viser deres fotos/optagelser af en dag fra festivalen.

Det er første gang, Michèle Bellaiche skal på Roskilde Festival.

- Jeg er ikke garvet festivaldeltager. Den eneste festival, jeg har gjort det i tidligere, er filmfestivalen i Cannes, siger tv-værten med et smil og fortsætter:

- Jeg har nu altid gerne villet prøve det, men der er nok en grund til, at det ikke er sket endnu. Umiddelbart har det med telt og toiletvogne ikke været så tiltrækkende, men i år går jeg all in.

Tv-værten skal prøve at overnatte i en lejr på festivalpladsen blandt fremmede mennesker, og det er kollegerne Anders Breinholt og Felix Smith, der bestemmer hvilken.

- Nu er det på tide at komme på Roskilde Festival - også set i lyset af at jeg er kæreste med en rockmusiker. Jeg håber bare, at jeg er klar til at sende live fredag aften. Jeg har interviewet mange musikere i studiet, men nu ser jeg frem til at møde dem på deres hjemmebane, siger Michèle Bellaiche, der også glæder sig til møde alle festivaldeltagerne og opleve den gode stemning.

Fra filmen "Roskilde".

Zulu-programmer om Roskilde Festival
Også TV 2 Zulu sætter i den k0ommende uge fokus på Roskilde Festival. Det sker med en genudsendelse af "Zulu Dok: Roskilde Festival 2012", der blev sendt første gang i december 2012.

Læs mere om dokumentaren her. "Zulu Dok: Roskilde Festival 2012" sendes lørdag 29. juni, tirsdag 2. juli og lørdag 6. juli.

TV 2 Zulu genudsender også programmet "Funny haha - det er en ny sæson: På Roskilde" på de samme dage.

Endelig viser TV 2 Zulu tirsdag 2. juli og lørdag 6. juli Ulrik Wivels program "Roskilde", der giver et sjovt indblik i livet de fire dage hvert år, hvor en simpel pløjemark bliver omdannet til en af Danmarks største og mest festlige kulturbegivenheder.

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}