Første fredag i efteråret med to live-shows

29. september 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Live-programmer på både TV 2 og DR1 betød, at "Vild med dans"øgede forspringet til "Talent 2008".

Læs flere nyheder

Joachim B. Olsen og Marianne Eihilt blev igen i fredags topscorer hos dommerne, og parret indkasserede bl.a. årets første 9-tal i "Vild med dans".

26. september var første fredag i efteråret, hvor danskerne kunne vælge mellem to live-shows i tv. "Vild med dans" blev denne aften set af 1.212.000 danskere, mens "Talent 2008" blev set af 768.000.

Dermed øgede "Vild med dans" igen seerforspringet til "Talent 2008", så seerforskellen i fredags var 444.000 seere.

Endnu større seerforskel i "Vild med dans"' favør - nemlig 578.000 seere - var der, da der ved 21.30-tiden for første gang blev sendt to "afgørelses-programmer" samtidig.

1.233.000 seere så "Vild med dans - afgørelsen", mens der var 655.000 seere til "Talent 2008 - afgørel-sen".

Også når det gælder seernes vurderinger, fik "Vild med dans" den bedste modtagelse. De to "Vild med dans"-programmer blev vurderet til henholdsvis 4,0 og 4,1 på en skala fra 1 til 5, mens de to "Talent 2008"-programmer begge blev vurderet til 3,8.

 

Billede {0} af {1}