Flammen & Citronen - på bog

27. marts 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Forlag udgiver 9. april thriller fra et grænseland.

Forsiden af bogen "Flammen & Citronen" fra TV 2 Forlag.

Onsdag 9. april - på 68-årsdagen for besættelsen af Danmark - udkommer ”Flammen & Citronen” på bog fra TV 2 Forlag. Filmen af samme navn, som
TV 2 er økonomisk engageret i, har premiere i de danske biografer fredag 28. marts.

Bogen er skrevet af Mikael Holbek Jensen og er i vid udstrækning baseret på virkelige begivenheder. Det er en historie om to mænd, som betalte den højeste pris for deres idealer og handlinger.

Bogen beskriver bl.a. København 1944, hvor Flammen og Citronen likviderer danske stikkere for modstandsbevægelsen, og de gør det med koldt blod. Efter ordre fra deres chef accepterer de også at slå tyskere ihjel, selv om nazisterne betaler brutalt tilbage.

Men da Flammen pludselig får besked på at skyde sin egen kæreste, Ketty, bliver han mistroisk. Hvad har hun gjort? Hvorfor skal hun myrdes? I kampen mod besættelsesmagten viskes de moralske linjer langsomt ud. Hvem kan man stole på? Og er det alle ofre, der er nødvendige?

Bogens forfatter Michael Holbek Jensen er journalist og kulturskribent for en lang række dagblade og magasiner. Han har bl.a. udgivet bøgerne ”Pusher” og ”Flygt eller kæmp”. ”Flammen & Citronen” er hans anden roman.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}