En nyhedskanal står aldrig stille

TV 2 NEWS vil have flere faste værtspar i løbet af nyhedsdøgnet. Det sker både for at fastholde et af NEWS’ stærke kendetegn og udtryk, og fordi værterne får nye opgaver i det nye studie. På billedet ses (fra venstre) Allan Silberbrandt, Lasse Sjørslev, Janni Pedersen, Jesper Zølck Felbo, Charlotte Beder og Jens Gaardbo. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

TV 2 NEWS vil have flere faste værtspar i løbet af nyhedsdøgnet. Det sker både for at fastholde et af NEWS’ stærke kendetegn og udtryk, og fordi værterne får nye opgaver i det nye studie. På billedet ses (fra venstre) Allan Silberbrandt, Lasse Sjørslev, Janni Pedersen, Jesper Zølck Felbo, Charlotte Beder og Jens Gaardbo. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

27. januar 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 NEWS følger rekordåret 2015 op med at tage nyt HD-studie i brug, indføre flere faste værtspar og forbedre de grafiske muligheder. TV 2 NEWS vil gøre det tydeligere, at kanalen er mere end breaking news og tilbyder masser af debat, perspektiv og analyse.

Et begivenhedsrigt nyhedsår 2015 gjorde TV 2 NEWS endnu mere relevant og nærværende for danskerne. TV 2 NEWS fik sin hidtil højeste seerandel og blev Danmarks femtestørste kanal – og Danmarks tredje mest sete kanal uden for primetime.

Og 31. januar tager TV 2 NEWS endnu et stort skridt i kanalens udvikling, når et spritnyt HD-studie tages i brug, og når kanalen får ny grafik og indfører flere faste værter fra tidlig morgen til sen aften.

- Det nye studie er den største enkeltstående ændring for TV 2 NEWS siden starten for snart ti år siden. Det nye studie giver os langt bedre muligheder for at vise det, NEWS er allerbedst til – at levere nyhedsoverblik efterfulgt af analyse og perspektiv. Forandringerne skal være med til at understrege NEWS’ enestående position i det danske mediebillede, siger chefredaktør Mette Østergaard, TV 2 NEWS.

Hun lægger vægt på, at TV 2 NEWS i nyt studie og med ny grafik i endnu højere grad vil have kendetegn fra både flowkanalernes nyhedsdækning og fra den digitale nyhedsdækning.

- NEWS er blevet mere digital og indeholder det bedste fra flow-tv og on demand. Vi er det nyhedsoverblik, du altid kan få uanset klokkeslæt, og dermed tapper TV 2 NEWS stærkt ind i de nye medievaner, siger Mette Østergaard.

Læs mere om NEWS' rekordår 2015 her.

De faste aftenværter bliver henholdsvis Jens Gaardbo og Allan Silberbrandt, som sætter perspektiv på dagens nyheder med personlighed og kant. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Skandinavisk og moderne studie
TV 2 NEWS-studiet er et af de mest eksponerede tv-studier i Danmark, fordi det – foruden af NEWS’ seere – er kendt af TV 2s mange seere om morgenen og frem til middag. Sammen med produktionschef Christian Rohde og en gruppe dedikerede TV 2-medarbejdere har Mette Østergaard stået i spidsen for den meget store ombygning på TV 2 i København, der bl.a. rykker TV 2 NEWS-studiet fra 2. sal til stueetagen.

- Det nye NEWS-studie er skandinavisk, moderne og ambitiøst, og samtidig introducerer vi et nyt grafisk design, der afspejler nyhedsdøgnet, og som har tydelige referencer til TV 2s digitale udtryk. Via bl.a. nye infobokse kan vi lave flere henvisninger til tv2.dk og inddrage Twitter- og Facebook-kommentarer, siger Christian Rohde.

Varierede udtryk i løbet af nyhedsdøgnet
Det nuværende NEWS-studie gør især brug af ét præsentationsområde ved den store nyhedspult. Det nye NEWS-studie får derimod tre overordnede præsentationsområder: En nyhedspult med redaktion i baggrunden, en stående position ved storskærm midt i studiet og en debatposition stående ved et bord. Der vil være storskærm på tre af rummets fire vægge.

Og netop de flere positioner i NEWS-studiet vil ifølge chefredaktør Mette Østergaard give TV 2 NEWS et mere dynamisk udtryk og tydeliggøre, at kanalen er meget mere end løbende nyhedsopdatering og breaking news.

- NEWS’ nuværende studie betyder, at vi har et ensartet udtryk, når vi sender nyheder, magasiner og debat. TV 2 NEWS har masser af indsigt, perspektiv og analyse og går i dybden med dagens nyheder og debat, men det er ikke særligt tydeligt for seerne i dag. Det nye studie gør det muligt for os at lave flere forskellige udtryk hen over nyhedsdøgnet. Vi kan sprudle mere og skabe ekstra dynamik, siger Mette Østergaard.

- NEWS er blevet mere digital og indeholder det bedste fra flow-tv og on demand. Vi er det nyhedsoverblik, du altid kan få uanset klokkeslæt, og dermed tapper TV 2 NEWS stærkt ind i de nye medievaner, siger Mette Østergaard.

Flere faste værtspar
TV 2 NEWS vil fra februar have flere faste værtspar i løbet af nyhedsdøgnet. Det sker både for at fastholde et af NEWS’ stærke kendetegn og udtryk – brugen af værtspar – og fordi værterne får nye opgaver i det nye studie.

- Værterne får flere muligheder i studiet, hvor der både gives nyhedsopdateringer, oplæg fra storskærm og debat fra en ny position i studiet. Vi går fra en overvejende fast studieposition til at kunne producere mere varieret tv med forskelligt udtryk, siger Mette Østergaard.

Blandt de faste værtspar er morgenholdene Janni Pedersen / Lasse Sjørslev og Miriam Zesler / Kristian Holt, mens Charlotte Beder / Jesper Zølck Felbo og Astrid Berg / Søren Lippert vil kunne følges under ’NEWS i dag’ fra kl. 16.00 og frem til ved 20-tiden.

De faste aftenværter bliver henholdsvis Jens Gaardbo og Allan Silberbrandt, som sætter perspektiv på dagens nyheder med personlighed og kant.

TV 2 NEWS vil også fortsat være kendetegnet af de daglige magasinprogrammer – på hverdage med sendetidspunkter kl. 18.10, kl. 22.27 og lige efter midnat. Hverdags-magasinprogrammerne er ’Udenfor Borgen’, ’Tirsdagsanalysen’, ’Digital Dagsorden’, ’Kulturen på NEWS’ samt ’Besserwisserne’, og de suppleres fra fredag eftermiddag og i weekenden af udenrigsmagasinet ’Ellemann|Lykketoft’ og mediemagasinet ’Presselogen’.

Billede {0} af {1}