En million biografbilletter på tre år

20. april 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Instruktøren Rasmus Heide har haft kolossal succes med "Blå mænd", "Julefrokosten" og "Alle for én". TV 2 er økonomisk engageret i alle tre film.

Det er de færreste film-instruktører, som på mindre end tre år sælger mere end én million biografbilletter. Men den præstation er netop sket for instruktøren Rasmus Heide - i øvrigt i en alder af bare 32 år.

Hans tre film fra 2008, 2009 og 2011, "Blå mænd", "Julefrokosten" og den stadig aktuelle "Alle for én", har netop rundet én million solgte biografbilletter.

TV 2 har støttet alle de tre pågældende film.

Komedie om fire drengerøve
"Alle for én", som havde premiere i februar, har umiddelbart før påskens helligdage solgt knap 370.000 billetter.

"Alle for én" er en komedie om fire charmerende drengerøve, der var de bedste barndomsvenner. Problemet er blot, at Martin er blevet politimand - og at Nikolaj, Ralf og Timo ikke altid kan finde ud af, hvad der er dit og mit, uanset om det er hurtige biler eller kærester.

Da alle fire en dag er kommet godt og grundigt i klemme, tvinges de til at "lege" sammen som i de gamle dage. De fire venner spilles af Mick Øgendahl, der også har skrevet filmens manuskript, Jonatan Spang, Rasmus Bjerg og Jon Lange.

Desuden medvirker bl.a. Charlotte Fich, Mille Dinesen, Lisa Werlinder, Gordon Kennedy og Signe Mannov.

Filmen "Blå mænd" havde (fra venstre) Troels Lyby, Thure Lindhardt, Sidse Babett Knudsen og Mick Øgendahl i hovedrollerne.

"Blå mænd" var
første succes
Starten på Rasmus Heides millionsalg af biografbillet-ter blev taget i august 2008, da komedien "Blå mænd" havde premiere. Filmen er realiseret uden produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut, men med støtte fra bl.a. TV 2.

Filmen blev årets mest sete danske film med 449.000 solgte billetter.

Året efter - i november 2009 - havde komedien "Julefrokosten" premiere i de danske biografer, og den blev set af cirka 182.700 danskere.

Succesen og millionsalget blev fuldendt lige op til påskens helligdage, da "Alle for én" rundede 368.500 billetter.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}