Det' personligt i ny sæson af "Zulu Djævleræs"

29. juli 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Spænd hjelmen og tryk speederen i bund, for nu starter en ny omgang af "Zulu Djævleræs", hvor gamle fjendskaber fra tidligere sæsoner endelig skal afgøres. Nogle af de allerstørste djævleræsere indvier helt nye djævle i at køre vildt hæmningsløst ræs og banke alle tidligere konkurrenter ud ad banen - det bliver helt vildt!

Don Ø kører sammen med Stine Ternstrøm i den nye sæson af "Zulu Djævleræs".

Don Ø får selskab af de benhårde djævleræsere Stig Tøfting, Signe Lindkvist, René Dif, Camilla Ottesen, Uffe Holm, Zindy Laursen, Biker Jens, Mascha Vang, Johnny Bredahl, Lisbeth Østergaard og mange, mange flere, som kører om kap i det helt vanvittige racerløb på Nysumbanen syd for Aalborg.

- Når man har en smuk co-driver på førersædet, som er god til trykke på speederen, er det jo ingen sag at køre Djævleræs. Men jeg var godt nok træt af at skulle køre i de blå og gule farver, siger Flemming Østergaard med et lunt glimt i øjet. Han og makkeren Stine Ternstrøm, som er vært på The Voice, var i blå køredragter og trak gul hjelmfarve, da de deltog i denne sæson af "Zulu Djævleræs".

Benhård konkurrence
Julie R. Ølgaard er vært og guider alle Djævleræs-deltagerne igennem den hæsblæsende konkurrence, mens Bowler-Tage og Jimmy Bøjgaard er på plads i kommentatorboksen med ekspertvurderinger og skarpsindige kommentarer til Djævleræsernes kompromisløse kørsel på banen.

- Konkurrencen er helt sikkert hårdere i denne omgang af "Zulu Djævleræs". Men nu er det jo også nogle af de stærkeste djævle, som konkurrerer mod hinanden, siger værten Julie R. Ølgaard, som skal holde styr på de vilde kendisser i alle otte programmer.

Kendisser med oktan i blodet
Tredje heat i "Zulu Djævleræs" byder som altid på masser af skøre overraskelser, og der kæmpes til sidste dråbe benzin, når de benhårde djævleræsere skruer bissen på i jagten om at komme øverst på sejrsskamlen. Det er personligt hele vejen, for nu er det ikke kun den store pokal, der står på spil. Det er også æren!

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}