”Den film skal hele Danmark bare se!”

27. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Flere flotte anmelderroser til ”Armadillo”, som TV 2 har støttet fra starten, og som senere vises på kanalen.

"Armadillo" anmeldes som et mesterværk. Foto: Lars Skree / TV 2.


Instruktøren Janus Metz’ danske dokumentarfilm ”Armadillo” høster flere flotte anmeldelser i forbindelse med biografpremieren i dag, torsdag 27. maj. Filmen anmeldes flere steder som et mesterværk og roses for at være en øjenåbner i forhold til, hvad det vil sige at være i krig.

Jyllands-Posten kalder filmen for ”intens og velkomponeret”, og tildeler filmen fem ud af seks  stjerner: ”Med respektindgydende frygtløshed har Metz og hans hold over et halvt år fulgt et hold danske soldater i Helmand-provinsen helt ud mellem kuglerne og – bogstavelig talt – ned i ligstumperne”, skriver avisen.

Danskernes mulighed for at tage stilling
”Jeg vil hermed gerne indstille instruktøren Janus Metz og Nordisk Film til en Æres-Bodil for at have fremrykket Danmarkspremieren på ”Armadillo” adskillige uger og lade den komme op allerede nu i et meget stort antal biografer. Så kan så mange danskere som muligt nemlig ved selvsyn opleve og tage stilling til filmen”, skriver Jyllands-Postens anmelder.

Børsen uddeler også 5 stjerner ud af 6 og skriver: ”Armadillo er et begavet og facetteret værk fra filmmagere, der forventer, at publikum selv kan drage sine konklusioner om det danske engagement i Afganistan”.

MetroXpress understreger også det positive i, at danskerne nu har mulighed for at tage stilling og skriver: ”Janus Metz holder sig behørigt fra at dømme og konkludere. Nu er vi informeret – så er det om at tage stilling”.

MetroXpress konkluderer, at ”Janus Metz har begået et mindre mirakel af en film om livet som udstationeret i et både fysisk og sjæleligt ingenmandsland”.

Information skriver om ”Armadillo”, at den ”viser krigen som den er – blodig, voldsom og ubehagelig – og der er ingen tvivl om, at mange mennesker efter at have set filmen vil få et andet syn på krigen i Irak og Afganistan”.

Flere flotte anmelderroser til ”Armadillo”, som TV 2 har støttet fra starten, og som senere vises på kanalen.

Et mesterværk
Flere af de regionale aviser er også meget begejstrede. Fyens Stifstidende skriver: ”Dokumentarfilmen "Armadillo" er et mesterværk. Intet mindre. Et enestående ufiltreret billede af, hvad danske soldater laver i Afghanistan. Smukt filmet og øjensynligt helt blottet for andre dagsordener end den dokumentariske”.

Holbæk Amts Venstreblad bringer anmeldelsen fra Dagbladenes Bureau, der skriver: ”Janus Metz’ vanvittigt vellavede virkelighed er mere spændende, rystende og rørende end den vildeste krigsfilm”.

En øjenåbner af karat
Kristeligt Dagblad er også begejstrede og skriver: ”For et land i krig er Armadillo en vigtig og nødvendig film. Og den er skræmmende god”.

Endelig skriver B.T., at ”Armadillo” vil være en ”øjenåbner af karat”, og at den vil ”give os alle et mere reelt billede af, hvad det reelt vil sige at være i krig. Og jo større indsigt vi har i virkeligheden, desto mere nuanceret kan den hjemlige debat blive”, skriver avisen.

B.T. mener, at filmen afdækker krigen på en ”overbevisende, antropologisk registrerende og vildt spændende måde” og afslutter: ”Den film skal hele Danmark bare se!”.

-------------------------------------------------------

Se anmeldelse og klip fra filmen i ”Go’ morgen Danmark” her.

Læs flere anmeldelser her:
Seks-stjernede anmeldelser til ”Armadillo”

Læs også:

TV 2-dokumentar udvalgt til Cannes-festival

Stor forhåndsinteresse for "Armadillo"

"Armadillo" sætter dagsorden og skaber debat

International ros til dansk dokumentar

"Armadillo" vandt kritikerprisen i Cannes

"Den film skal hele Danmark bare se!"

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}