Danseprogram solgt til Portugal

23. december 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Et portugisisk produktionsselskab har købt rettighederne til TV 2-programmet "Dansuenza". Det danske produktionsselskab, Koncern Tv, håber, at det smitter af på nabolandene.

Alberte og Tobias fyrede den af med et breakballetshow, da "Dansuenza" blev vist på TV 2.

Dansende børn er et hit. Det blev bevist på TV 2 i 2007, hvor programmet "Dansuenza" klarede sig rigtig godt. Og det blev for nylig bevist igen, da det portugisiske produktionsselskab Valentim de Carvalho Televisão.

Produktionsselskabet har solgt "Dansuenza" til en portugisisk tv-station, så inden længe skal der produceres 13 afsnit af dansekonkurrencen for børn - og måske ender det også med en 2. sæson.

"Dansuenza" er en dansekonkurrence, hvor børn konkurrerer indenfor forskellige danse-kategorier som standarddans, ballet og hip hop - og hvor erfarne børnedansere udgør dommerpanelet.

Da "Dansuenza" blev vist på TV 2 i efteråret 2007, så gennemsnitligt 105.000 med til førstegangsvisningerne søndag morgen, mens 284.000 i snit så genudsendelserne den efterfølgende lørdag kl. 18.25.

Hos Koncern Tv, der producerede programmet til TV 2, håber man på, at den portugisiske udgave af "Dansuenza" vil sprede begejstringen til nabolandet Spanien, hvor dans også er en central del af hverdagen.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}