CHARLIE uddeler også julegaver efter jul

Vært Camilla Miehe-Renard sammen med The Antonelli Orchestra i 'Charlies Nytårsfest' fra 2016. (Foto: Anders Hede / TV 2)

Vært Camilla Miehe-Renard sammen med The Antonelli Orchestra i 'Charlies Nytårsfest' fra 2016. (Foto: Anders Hede / TV 2)

14. december 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 CHARLIE har succes med ’Andersens Julehemmelighed’ og de daglige julegaver til seerne. Også efter juleaften er der gode sager til seerne fra kanalen, bl.a. et spritnyt nytårsshow.

TV 2 CHARLIE har siden 1. december – med succes – forkælet kanalens seere med voksenjulekalenderen ’Andersens Julehemmelighed’ efterfulgt af en-to daglige julegaver i form af film, underholdning, musik eller show.

Disse gaver uddeles fortsat frem til og med 24. december – men også efter jul fortsætter tv-gaverne fra CHARLIE.

Inden juleaften indeholder pakkerne bl.a. filmene ’Pigen fra Egborg’, ’Seniorbanden’, ’My Fair Lady’, ’Guld og grønne skove’ og ’Hair’, musik med Johnny ”Kandis” Hansen og Peter Belli, julekoncerter med Helene Fischer og Andre Rieu, Edinburgh Military Tattoo og ’Tivolirevy – TAM TAM i Glassalen’.

Se trailer for 'Charlies nytårsfest' her.

Gaveregnen fortsætter og kulminerer med nytårsshow
Efter juleaften fortsætter gaveregnen, for her byder TV 2 CHARLIE bl.a. på filmene ’Nøddebo Præstegaard’, ’Selskabsrejsen’ og ’Krybskytterne på Næsbygaard’, musicalen ’New York, New York’, ’Juleshow med Kylie Minogue’, koncert med Stig Rossen og et gensyn med det store fødselsdagsshow i anledning af dronning Elizabeths 90-års-fødselsdag.

Nytårsaften skruer TV 2 CHARLIE yderligere op for musikken og sender både koncerten ’Four Jacks for altid’, koncerten ’Michael Hardinger Band A la Kustisk’ og det spritnye show ’Charlies Nytårsfest’ optaget i Ceres Arena i Aarhus.

Her præsenterer TV 2 CHARLIE et stærkt line-up af danske musikere, der vil sparke 2017 i gang med et brag – f.eks. Anne Linnet, Rugsted & Kreutzfeldt, Sko/Torp, Zindy Laursen og rockmama Sanne Salomonsen, mens Den nøgne sandhed leverer muntre indslag. Alle bakkes op af The Antonelli Orchestra og værten Camilla Miehe-Renard. 

På årets største tv-dag 1. januar byder TV 2 CHARLIE bl.a. på revy fra Aalborg Vinterrevy, et portrætprogram om Birthe Kjær, Oscarvinderen ’Rain Man’ med Dustin Hoffmann rollen som den autistiske Raymond samt mulighed for gensyn med ’Charlies Nytårsfest’.

Slæng dig i sofaen 1. januar til et sandt festfyrværkeri af sjove revynumre fra Aalborg Vinterrevy 2014, hvor revyen fejrede 25 år. (Foto: TV 2)

-----------

Læs mere: Julens film på TV 2

Læs mere: ZULU - når jul og nytår er til at grine af

Læs mere: Julen på TV 2s hovedkanal

Læs mere: Julehygge på TV 2 FRI

Billede {0} af {1}