Bliv din egen formue-ekspert

28. maj 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Bogen "En sikker investering" indeholder sund fornuft og gode tips fra Karsten Engmann Jensen, der er kendt fra bl.a. TV 2 og Børsen.

Karsten Engmann Jensen.

"En sikker investering", der udkommer på TV 2 Forlag 29. maj, gør op med alle investerings-myterne. Med sund for-nuft og et par tips fra den økonomiske jour-nalist Karsten Engmann Jensen, kendt fra både TV 2 NEWS, Dagbladet Børsen og Børsen tv, kan du nemt sammen-sætte en aktieportefølje, som med stor sikkerhed kan få formuen til at stige lige så hurtigt som det, de professionelle lover.

Bogen er derfor også en advarsel mod at købe gennem professionelle, og alle de skjulte omkostninger, der da følger med.

Bogen afslører også, at kvinder i gennemsnit tjener omkring 250.000 kr. mere end mænd for hver million, fordi de tænker sig bedre om, når de investerer. Problemet for kvinderne er, at deres selvsikkerhed er alt for lille, og derfor har forfatteren nogle anbefalinger til, hvordan kvinder skal bære sig ad, når de skal investere til sig selv.

Forfatteren kender sit stofområde til bunds gennem sit mangeårige virke som økonomisk journalist på Dagbladet Børsen, TV 2 og Børsen tv og sin fortid som økonom i Nationalbanken og cheføkonom i Institut for konjunkturanalyse.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}