Agnes Obel og Fallulah er i top

12. oktober 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 sender Danish Music Awards 2011 direkte fra Forum i København lørdag 5. november – sangerinderne Agnes Obel og Fallulah topper listen over de nominerede.

Agnes Obel er nomineret i seks kategorier ved Danish Music Awards 2011.


Stærke kvinder. Sådan kunne overskriften lyde, når man ser på dette års nomineringer ved Danish Music Awards 2011. De to danske sangerinder, Agnes Obel og Fallulah, er nemlig årets topscorere med seks nomineringer hver. De Eneste To følger med fem nomineringer, mens Søren Huss og Burhan G hver er nomineret til fire Danish Music Awards.

Det er det forrygende makkerpar og tidligere Sorte Spejdere, TV 2-vært Anders Breinholt og DR-vært Anders Lund Madsen, der styrer festlighederne som værter ved det prestigefyldte show, der finder sted lørdag 5. november i Forum i København og sendes direkte på TV 2. Og både den ene og den anden Anders kan ikke vente med at skulle stå i spidsen for denne hyldest til musikken, som Danish Music Awards er:

- At skulle stå sammen med Anders glæder jeg mig meget til. Så er jeg sikker på at have den bedste wing-man, jeg kan tænke mig, ved min side. Det er ikke sikkert, seerne kan føle sig sikre, men det er jo hele ideen. Det bliver ikke et show, hvor hverken Anders eller jeg tryller - eller gør det? - men mere et storslået tv-show, hvor det er musikken, det handler om, siger TV 2-vært Anders Breinholt.

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen skal være værter på Danish Music Awards 2011, der løber af stabelen lørdag 5. november i Forum i København.

TV 2s programchef, Keld Reinicke, siger:

- Med Anders og Anders i spidsen for DMA kan det kun blive en fest - både for dem, der vælger at være en del af festen i Forum, og for dem, der vælger at følge med foran skærmen. Anders Breinholt har slået sig fast som en stærk og uundværlig vært i TV 2s "Natholdet", mens Anders Lund Madsen kører sin helt egen unikke stil i talkshows på DR. De to sammen er et finurligt makkerpar, som vi er stolte af at kunne dele med alle musikinteresserede danskere, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke, der glæder dig til igen at kunne præsentere TV 2s seere for et storslået show på skærmen, hvor både danske og udenlandske stjerner optræder.

Danish Music Awards 2011 afholdes i samarbejde mellem TV 2, IFPI, KODA og Live Nation i Forum i København lørdag 5. november. Billetter til showet kan købes via billetnet.dk. Du kan læse meget mere på dma.tv2.dk og samtidig sætte din stemme på ”Årets Danske Musikvideo” og ”Årets Publikumspris”.

Læs også: To x Anders er DMA-værter

Fallulah er ligeledes nomineret i seks DMA-kategorier.

----------------

Listen over de nominerede følger her:

Årets Danske Album
Agnes Obel - Philharmonics
De Eneste To - De Eneste To
Fallulah - The Black Cat Neighbourhood
Søren Huss - Troen & Ingen
Vinnie Who - Then I Met You

Årets Danske Sangskriver
Agnes Obel
Anders Mathiasen & Jacob Bellens (Murder)
Burhan G
Peter Sommer & Simon Kvamm (De Eneste To)
Søren Huss

Årets Danske Gruppe
De Eneste To  
The William Blakes
Volbeat

Årets Danske Kvindelige Kunstner
Agnes Obel
Fallulah
Nanna Øland Fabricius (Oh Land)

Årets Danske Mandlige Kunstner
Burhan G
Vinnie Who
Søren Huss 

Årets Danske Hit (præsenteres af Pepsi MAX)
Clara Sofie & Rune RK - Når Tiden Går Baglæns
Fallulah - Out of It
Medina - Addiction
Nik & Jay - Mod Solnedgangen
Xander - Det Burde Ikk’ Være Sådan Her

Årets Nye Danske Navn
Agnes Obel
Fallulah
Vinnie Who

Årets Danske Live-navn
Carpark North
De Eneste To
Turboweekend

Årets Danske Producer
Fridolin & Fallulah for Fallulah - Out of It
Providers for Medina - Addiction
Yo Akim for Lucy Love - Poison


Årets Internationale Album
Adele - 21
Bon Iver - Bon Iver
Bruno Mars - Doo-Wops & Hooligans
James Blake - James Blake
Robyn - Body Talk Pt. 2

Årets Internationale Hit
Bruno Mars - Grenade
Bruno Mars - Just The Way You Are
Eminem feat. Rihanna - Love The Way You Lie
Rihanna - Only Girl (In The World)
Shakira feat. Freshly Ground - Waka Waka (This Time For Africa)

Årets Danske Rockudgivelse
Søren Huss - Troen & Ingen
The William Blakes - The Way of The Warrior
Volbeat - Beyond Hell/Above Heaven

Årets Danske Popudgivelse
Agnes Obel - Philharmonics
Burhan G - Burhan G
Fallulah - The Black Cat Neighbourhood

Årets Danske Urbanudgivelse
L.O.C. - Libertiner
Lucy Love - Kilo
Per Vers - Ego

Årets Danske Voxpopudgivelse
Alberte Winding - Fjerde Til Venstre
Peter AG - Det Store Sceneshow
Povl Dissing - Smertefulde Sange

Årets Danske Club-udgivelse
Clara Sofie & Rune RK - Byen Elsker Dig
Kato - Discolized 2.0
Rosa Lux - Monsters

Årets Danske Musikvideo (præsenteres af Stimorol)
Carpark North - Burn It
L.O.C. - Ung For Evigt
Medina - For Altid
Outlandish - Triumf
Rasmus Walter - Dybt Vand

Årets Publikumspris (præsenteres af "Go’ morgen Danmark")
Nik & Jay
L.O.C.
Burhan G
De Eneste To
Agnes Obel

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}