58 TV 2-nomineringer til Tv-prisen 2017

TV 2-serien 'Badehotellet', der er Danmarks mest sete og højest vurderede dramaserie i de seneste år, er blandt de fem nominerede TV 2-serier til Tvprisen 2017 i kategorien bedste tv-serie. (Arkivfoto: Mike Kolöffel / TV 2)

TV 2-serien 'Badehotellet', der er Danmarks mest sete og højest vurderede dramaserie i de seneste år, er blandt de fem nominerede TV 2-serier til Tvprisen 2017 i kategorien bedste tv-serie. (Arkivfoto: Mike Kolöffel / TV 2)

15. december 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

Mest nominerede enkeltkanal er TV 2 med 44 nomineringer. TV 2 står for fem af de seks nomineringer i kategorien bedste tv-serie, hvor både ’Badehotellet’, ’Dicte’, ’Juleønsket’, ’Norskov’ og Rita’ er nomineret.

Arrangørerne bag Danmarks største uddeling af tv-priser har offentliggjort de nominerede forud for Tvprisen 2017, som gennemføres 28. januar. Og her er TV 2s hovedkanal den mest nominerede enkeltkanal med 44 nomineringer tæt fulgt af DR1 med 40 nomineringer.

TV 2 er bl.a. imponerende repræsenteret med hele fem ud af seks nomineringer i kategorien bedste tv-serie. ’Badehotellet’, ’Dicte’, ’Juleønsket’, ’Norskov’ og ’Rita ’ er alle – sammen med DR1-serien ’Bedrag’ – med i opløbet om at vinde tv-prisen i denne eftertragtede kategori.

Tilsammen har TV 2s kanaler opnået 58 nomineringer. Endnu flere nomineringer har DR-kanalerne med 77, mens der er henholdsvis 11 og 5 nomineringer til TV3-kanalerne og Discovery Networks' kanaler.

De nominerede programmer fra TV 2s kanaler er samlet på TV 2 PLAY her.

Fakta og dokumentar
TV 2 opnår fire ud af seks nomineringer i kategorien bedste faktaserie. Disse nomineringer gives til ’De brændte børn’, ’Moskeerne bag sløret’, som netop er blevet nomineret til Cavling-prisen, ’Vi er Jens Jensen’ og ’Til døden os skiller’. 

Dokumentarserien ’Til døden os skiller’ er også nomineret i kategorien ”Årets nyskabelse – fakta”, hvor også TV 2s program ’Whistleblower: Husforsikringer med beskidte metoder’ er blandt de nominerede. I kategorien bedste dokumentar er TV 2 nomineret med ’Dem vi var’ om parret Kristian og Mette Line, for hvem alt forandres for altid, efter at Kristian rammes af en blodprop.

I kategorien bedste nyhedshistorie er TV 2 nomineret tre gange med ’Flygtninge på Balkan’, ’Kritik af politiets ammunition ved Krudttønden’, som i november 2016 vandt en FUJ-pris, samt med ’Ældremilliarden der blev væk’. 

I kategorien årets aktualitetsprogram er TV 2 nomineret med kriminalmagasinet ’Station 2’. TV 2 har ligeledes fået to nomineringer ud af seks i kategorien bedste crime med programmerne ’Er Lars skyldig?’ og ’Gerningsstedet’.

TV 2-serien 'Kurs mod fjerne kyster' har modtaget to nomineringer til Tvprisen 2017 - men her stopper det ikke. Samtidig er Mikkel Beha Erichsen nomineret som bedste mandlige tv-vært, og han er sammen med sønnen Emil nomineret i sportskategorien for OL-sejlsportsdækningen på TV 2 CHARLIE og TV 2. (Arkivfoto: Hannelore Dörner / TV 2)

Fem ud af seks sportsnomineringer til TV 2
En stærk placering - med hele fem ud af seks nomineringer – har TV 2s sportsredaktion i kategorien bedste sportsprogram. De nominerede programmer er ’Kontra Special’ på TV 2 SPORT, ’Mary og Mikkel mod mobning’ på TV 2, OL-sejlsportsdækningen på TV 2 og især TV 2 CHARLIE, ’SportsLab’ på TV 2 SPORT og ’TV 2 på Tour’, der blev sendt på TV 2s hovedkanal og genudsendt på TV 2 SPORT.

TV 2 er også blevet nomineret i kategorien bedste reportageserie for henholdsvis ’Auktionshuset’ og ’Kurs mod fjerne kyster’. I kategorien bedste factual entertainment er TV 2 nomineret med ’BS & manddomsprøven’ og med ’En bid af historien’.

Samtidig er TV 2 FRI-programmet 'Krejlerkongen' nomineret i kategorien bedste gameshow.

Underholdning, satire og comedy
’Nybyggerne’ er nomineret i kategorien bedste livsstilsprogram, og i bedste underholdning er ’Danmark har talent’ og ’Toppen af poppen’ nomineret sammen med ’Voice Junior’.  TV 2s  kanaler har også tre nomineringer i kategorien bedste satire/comedy med tv-serien ’Bedre skilt end aldrig’ samt ’Hvem er spasseren nu?’ og ’Lillemand’ fra TV 2 ZULU.

Til kategorien ”Årets nyskabelse – underholdning” nomineres ’Dobbeltgænger’ på TV 2 CHARLIE  og TV 2 ZULUs programserie ’Hvem er spasseren nu?’

I kategorien bedste event er Charlies Revygalla 2016, ’Knæk Cancer Live’ og ’Zulu Comedy Galla’ nomineret. ’Knæk Cancer’ er desuden også nomineret i kategorien ”Bedste content på flere platforme” på lige fod med ’Natholdet Valg’ i forbindelse med sidste års folketingsvalg samt ’Voice Junior’ og ’Zulu Awards 2016’.

TV 2 NEWS' Søren Lippert er et af de nye værtsnavne på dansk tv, og han er allerede nomineret i kategorien bedste mandlige tv-vært for programmet 'Lippert - et walk and talk show'. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Bedste værter og Seerprisen
På værtssiden er TV 2 og TV 2 NEWS nomineret i kategorierne bedste kvindelige vært med Cecilie Beck, Divya Das og Janni Pedersen. I kategorien bedste mandlige vært er TV 2-værterne Anders Breinholt, Mikkel Beha Erichsen og Peter Ingemann nomineret sammen med TV 2 NEWS’ Søren Lippert.

14 programmer er nomineret til den prestigefulde Seerpris – og TV 2s kanaler står bag fire af dem: TV 2-programserierne ’Moskeerne bag sløret’, ’Kurs mod fjerne kyster’ og ’Størst samt TV 2 CHARLIEs ’Dobbeltgænger’.

Samtlige nominerede programmer og personer kan ses her.

Billede {0} af {1}