25 tv-nomineringer til TV 2

Max Berggren (Anders Juul) og Amanda (Amalie Dollerup) i 'Badehotellet', som er blandt de nominerede tv-serier til Billed-Bladets TV-Guld. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Max Berggren (Anders Juul) og Amanda (Amalie Dollerup) i 'Badehotellet', som er blandt de nominerede tv-serier til Billed-Bladets TV-Guld. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

25. februar 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

I alt 40 programmer og værter er nomineret til de i alt otte priser, når Billed-Bladet uddeler TV-Guld 13. marts. TV 2 har flest nomineringer.

En af årets mest traditionsrige prisuddelinger er Billed-Bladets TV-Guld, og nu står det klart, hvem der er med i slutspurten om de attraktive priser.

I alt 40 programmer og værter er nomineret til de i alt otte priser, og heraf står TV 2-kanalerne for de 25 nomineringer. DR-kanalerne har 13 nomineringer, mens TV3 og Discovery Networks har hver én.

I kategorien Årets program er tre TV 2-programmer – ’Kurs mod fjerne kyster’, ’Badehotellet’ og ’Vild med dans – nomineret sammen med to DR-serier, ’Arvingerne’ og ’Bonderøven.

I kategorien vedrørende bedste dokumentar er TV 2 nomineret med programmet ’Pigen med knogler af glas’, der er produceret af B-film og tilrettelagt af Klaus Birch og Gitte Valentin.

21 nominerede TV 2-værter
Blandt værterne inden for underholdning, nyheder og sport er der også flest nominerede TV 2-værter – nemlig 21. DR har 7 nomineringer til værter, mens TV3 og Discovery har hver én.

Følgende TV 2-værter er nomineret i de seks kategorier for kvinder og mænd inden for underholdning, nyheder og sport:

Lisbeth Østergaard, Puk Elgård, Michèle Bellaiche, Lene Beier (TV 2 FRI), Mikkel Kryger, Mikkel Beha Erichsen, Steen Langeberg, Hans Pilgaard, Natasja Crone, Janni Pedersen (TV 2 NEWS), Divya Das, Cecilie Beck, Lasse Sjørslev (TV 2 NEWS), Poul Erik Skammelsen, Mikael Kamber, Heidi Frederikke Sigdal, Stine Bjerre Jørgensen, Nadia Filt, Morten Ankerdal, Thomas Kristensen og Dennis Ritter.

Billed-Bladet holder TV-Guld-prisuddeling fredag 13. marts ved en gallafest på Hotel d’Angleterre.

Du kan også se alle de nominerede programmer på TV 2 PLAY.

Billede {0} af {1}