Lennart Sten modtager ærespris

Lennart Sten får bl.a. prisen for "konkret og visionært at sætte standarder for tillidsrepræsentantarbejdet". (Foto: Jimmy Andreasen / TV 2)

Lennart Sten får bl.a. prisen for "konkret og visionært at sætte standarder for tillidsrepræsentantarbejdet". (Foto: Jimmy Andreasen / TV 2)

29. april 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

Lennart Sten modtager Carsten Nielsen-legatet på DJ's delegeret-møde i Kolding.

Tillidsrepræsentant på TV 2 Lennart Sten modtog tirsdag aften DJ's faglige ærespris ved delegeret-mødet i Kolding.

Lennart Sten får prisen for "konkret og visionært at sætte standarder for tillidsrepræsentantarbejdet og vores kollektive aftaler” sagde DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård.

Lennart Sten skrev efter prisoverrækkelsen bl.a. følgende på Facebook:

- Total overvældet på scenen glemte jeg at takke alle de folk - ikke mindst tillidsfolkene og bestyrelsen i "DJ på TV 2", der trofast har kæmpet og bakket op om arbejdet med at skabe en moderne arbejdsplads, der konstant er i konkurrence med andre net- og tv-kanaler og alligevel ikke glemmer at tage højde for medarbejdernes trivsel, udvikling og resultater. Uden jeres trofaste spørgsmål, indsats og ihærdighed var TV 2 en anden slags arbejdsplads. Tak! Jeg er stolt af TV 2 og det, vi har opnået både journalistisk og medarbejdermæssigt.

Læs mere om prisen på journalisten.dk.

Billede {0} af {1}