ZULU Awards 2017

Følg 'ZULU Awards' på Facebook

----

'ZULU Awards Festival '18'

Måske husker du 'ZULU Awards 2017' - et cruise ombord på Oslobåden med masser af god musik, glade vindere og en veloplagt kaptajn? 'ZULU Awards 2018' bliver lige så vildt og vanvittigt, for TV 2 ZULU har besluttet at give dig det, du trænger allermest til om vinteren, nemlig en dejlig varm sommerdag på en indendørs festival med musik, underholdning, glade mennesker og god stemning - lige som du kender det fra alle sommerens musikfestivaler.

'ZULU Awards Festival '18' i Royal Arena i København holdes onsdag 31. januar 2018. Du kan allerede nu købe din billet, som giver adgang fra kl. 14.00. 

ZULU varmer arenaen op til sommerlige grader, og du kan blive spraytannet i indgangen, hænge ud i teltlejren, høre god musik, spise festivalmad, drikke øl og meget mere. Kl. 20.00 begynder vi at dele de 12 statuetter ud. Du kan blandt meget andet opleve L.O.C., The Minds of 99 og Karl William på scenen.

'ZULU Awards' er den eneste demokratiske prisuddeling, hvor det ene og alene er dig, der er med til at bestemme, hvem der fortjener at vinde en af de eftertragtede statuetter. De nominerede i de 12 kategorier offentliggøres 16. januar, og du kan herefter afgive din stemme på zulu.dk. 

De 12 kategorier er: 'Årets danske film', 'Årets nye navn', 'Årets hit', 'Årets kunstner', 'Årets lyd', 'Årets originale tv-program', 'Årets danske tv-serie', 'Årets tv-vært', 'Årets danske skuespiller', 'Årets webstar', ’Årets livenavn’ og 'Det vi alle sammen grinte af'.

Læs mere her: 'ZULU Awards 2018' bliver til en festival