Royal Run

Når kronprins Frederik i 2018 inviterer hele Danmark med til løbefesten 'Royal Run' i anledning af sin 50-års-fødselsdag, bliver det med TV 2 som mediepartner. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

'Royal Run' bliver en folkefest - også på tv, hvor TV 2 er mediepartner på løbet, der foregår i Danmarks fem største byer på samme dag.

Når kronprins Frederik i 2018 inviterer hele Danmark med til løbefesten 'Royal Run' i anledning af sin 50-års-fødselsdag, bliver det med TV 2 som mediepartner.

- Det er et fantastisk og sympatisk initiativ, kronprinsen og arrangørerne bag har sat gang i. Vi er stolte over og glade for, at vi på TV 2 kan være med til at fejre kronprinsen, engagere danskerne og skabe en folkefest, siger TV 2s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen.

Festen foregår hele dagen 21. maj 2018 i Danmarks fem største byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København, hvor alle danskerne inviteres til at løbe med kronprins Frederik.

Læs mere her.