BLIV PUBLIKUM ELLER DELTAGER

Hvor kan jeg se, om TV 2 søger deltagere?
Det vil altid fremgå af tekst-tv side 360 eller her, når TV 2 søger deltagere eller publikum til programmer. Du kan også følge med i, om TV 2 søger deltagere på TV 2 Casting på Facebook

Kan jeg blive publikum til TV 2s programmer?
Ja, når TV 2 efterlyser publikum, vil det fremgå af tekst-tv side 360 eller her.

Når det gælder 'Vild med dans', er det desværre ikke muligt at købe billetter til 'Vild med dans', da billetter slet ikke sættes til salg. Det faste 'Vild med dans'-studie er forholdsvis lille, så publikumspladserne er fyldt op med pårørende til deltagerne og øvrige medvirkende samt programmets sponsorer og en række pladser til konkurrenceudlodning i diverse medier.

I nogle tilfælde flytter 'Vild med dans' ud af sit faste studie, og det giver mulighed for ekstra publikum. Orientering om disse muligheder vil bl.a. kunne ses på tv2.dk.