LEDIGE STILLINGER

image

Som medarbejder i TV 2s Operations center vil du blive en del af en gruppe dedikerede medarbejdere, som sørger for at holde TV 2s digitale platforme kørende.

Vi arbejder med et bredt spekter af IT-værktøjer, hvoraf nogle er lavet specielt til brug i TV 2. Vores vigtigste opgave er at overvåge TV 2s digitale platforme og sørge for at Apps, TV2.dk og PLAY altid er kørende. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med andre teams på TV 2, f.eks. Infrastruktur og diverse udviklingsteams. Stillingen kræver, at du har lyst til vekslende arbejdstider.

Hvad forventer vi af dig

Du har en teknisk baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling. Du er vant til at holde hovedet koldt i situationer med stort pres. Du kan tage beslutninger, sætte retningen og levere god kundeservice. Du har faglig stolthed og har ikke bare lyst til at gøre ting, men lysten til at gøre dem rigtigt.

Vi forventer, at du har følgende:

  • Minimum 3 års erfaring med Linux administration
  • DBA erfaring, MySQL og/eller Postgresql
  • Erfaring inden for performance og optimering på Redhat

Hvad kommer du til at lave:

  • Administration og overvågning af TV 2s systemer
  • Udviklingsopgaver inden for monitorering og automatisering
  • Udvikle Operations Centrets egne værktøjer; Zabbix, Grafana og ELK stack

Du vil indgå i vagtordningen for Operations Center og dine vagter vil fordele sig mellem 6 og 23 alle ugens dage. Vi lægger vægt på, at du har et teknisk tungt CV med referencer.

Om os

I TV 2 Operations center er der højt til loftet og vejen fra idé til handling tilbagelægger vi hurtigt. Du får lov til at udfolde det du kan, samtidig med at der vil være rig mulighed for videreuddannelse og sidemandsoplæring. Vi er faglige, grænsende til det nørdede og forlanger at ha’ det sjovt uanset hvad vi laver. Vi prioriterer nærværende ledelse, vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og vi fejrer det gode resultat.

TV2 Operations center er ansvarlige for driften og bemanding af en vagtordning, vores åbningstider er mandag til søndag fra kl. 06:00 til kl. 23:00. Dit arbejdssted vil være Kvægtorvet i Odense.

Vi ansætter løbende.

Ansøgningsfrist:

24. september 2017