LEDIGE STILLINGER

image

TV 2 Marketing søger en digitalt indfødt studerende til at bistå os med at fortsætte de stærke takter i én af landets mest ambitiøse marketingafdelinger.

JOBBET

Dine opgaver vil både bære præg af rutineopgaver og selvstændige projekter. Som digital studentermedhjælper indgår du i marketingafdelingens produktionsteam, som består af projekt- og produktionsledere, hvis opgave det er, at realisere idéer og styre produktionsprocesserne for TV 2s egne marketingkampagner.

Du vil bl.a. beskæftige dig med følgende:

  • Varetage opsætning af webbannere i vores bannersystem samt selvstændigt varetage kommunikationen omkring webbannere mellem en række interessenter
  • Opsætte marketingspecifikke artikler via TV 2 CMS samt vejlede projektledere, kampagneledere og konceptudviklere om systemets muligheder
  • Afvikle afstemninger og lignende ifm. live-events, hvilket oftest vil foregå om aftenen og/eller i weekenden
  • Tage føringen på tilvejebringelsen af programsider på tv2.dk i de tilfælde, hvor der ikke kræves nyudvikling
  • Udforme notater og afrapporteringer baseret på indhentet data til digital projektleder
  • Assistere den digitale projektleder ved større udviklingsprojekter

Stillingen lyder på ca. 8-16 timer om ugen, optimalt set fordelt på hele dage.

PROFIL

Som studentermedhjælper forventer vi, at du

  • har både interesse for og evner inden for digital udvikling, produktion og kommunikation
  • har grundlæggende erfaring med Adobe Photoshop, Microsoft Powerpoint samt udvidet erfaring med Microsoft Word og Excel
  • har grundlæggende forståelse for arbejde i content management systemer
  • er videbegærlig, proaktiv og selvstændig af natur
  • er studerende og har minimum 2 år tilbage af dit studie

Arbejdsstedet er TV 2s adresse på Teglholmen i København.

Ansøgningsfrist:

18. august 2017

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Christian Erik Andersen
Digital projektleder
cean@tv2.dk