LEDIGE STILLINGER

image

Har du lyst til at arbejde for et af Danmarks største mediehuse, og drømmer du om et relevant og kompetencegivende studiejob, som kan være din egen personlige træningsbane med mulighed for at høste masser af erfaring?

TV 2 HR søger en selvstændig studentermedhjælper til at løse opgaver indenfor HR-paletten. HR er et mindre team, som supporterer koncernen med løsninger, der spænder bredt fra rekruttering, onboarding og kontraktadministration over kompetenceudvikling, leder- og talentprogrammer til tilfredshedsmålinger, organisationsudvikling og afvikling af medarbejdere. Vi yder sparring og rådgivning til hele TV 2 og er derfor i daglig kontakt med ledere og medarbejdere på vores lokationer i Odense og København.

Jobbet

Du bliver en del af vores HR-team, og dine primære opgaver bliver bl.a. at:

  • administrere ansættelseskontrakter m.v.
  • supportere ifm. TV 2s kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder kursusadministration og controlling af økonomi
  • udsende evalueringsskemaer og udarbejde evalueringsrapporter ifm. TV 2s udviklingsaktiviteter
  • være tovholder på TV 2s onboarding-program
  • opdatere relevant information på TV 2s interne intranet

Personprofil

Vi leder efter en arbejdsom, struktureret og ansvarsbevidst person, som byder ind med personligt engagement og lyst til at tage fra dér, hvor der er behov. Du er mere grundig og omhyggelig end de fleste – og samtidig effektiv og lærenem. Du har flair for tal samtidig med, at du har gode formidlingskompetencer. Du har interesse for personalejuridiske aspekter. Du har erfaring med brug af Word, Excel og PowerPoint. Endvidere vil kendskab til spørgeskemaværktøjer være en fordel.

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og mangler mindst halvandet år, før du bliver kandidat. Du læser måske cand. merc. HRM, Strategi & Organisation eller International virksomhedskommunikation. Du kan også være nyuddannet. Det afgørende er, at du er nysgerrig efter at arbejde med HR i praksis samt efter at forstå, hvordan en organisation skaber resultater.

Arbejdsstedet er Kvægtorvet i Odense. Arbejdstiden er minimum 15 til 20 timer ugentligt; vi forventer, at du er fleksibel og imødekommer det aktuelle behov for opgaveløsning. Tiltrædelse snarest.

Ansøgningsfrist:

20. april 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lene Solberg
HR chef
leso@tv2.dk
Tlf.: 20243962