LEDIGE STILLINGER

image

Til vagtplanlægningsfunktionen for TV 2 Nyhederne, NEWS og Sporten på TV 2 søges ny freelance vagtplanlægger.

Har du flair for god vagtplanlægning – så er det dig, vi mangler til Vagtplanen på TV 2!

Ansvars- og jobområder

Som vagtplanlægger skal du, i tæt samspil med de øvrige kolleger i Vagtplanen, udarbejde vagtplaner for nogle af de i alt ca. 900 medarbejdere på
TV 2 Nyhederne, TV 2 NEWS og TV 2 SPORT.

Med reference til vagtplanchefen vil dine primære arbejdsopgaver være, at:


  • Varetage den daglige drift af TV 2 Nyhederne, TV 2 NEWS og TV 2 SPORT, herunder varetage de daglige sygemeldinger.
  • Løbende følge op, og ændre vagtplaner ved eks. overtid
  • Optimere den daglige drift, når vi løbende ændrer på sendefladen, eks. pop-up magasiner
  • Varetage ad hoc-opgaver i relation til vagtplanlægningsfunktionen

Det foregår i et uformelt, journalistisk miljø, hvor travlhed og deadlines præger en spændende hverdag.
Jobbet indebærer også aften- og weekendvagter.

Som planlægger får du en stor kontaktflade til alle på TV 2 Nyhederne, TV 2 NEWS og TV 2 SPORT, og der er derfor mange forskellige medarbejdere at have overblik over, hvor tillid og troværdighed også er et naturligt nøgleord for stillingen.

Vi sørger naturligvis for en god oplæring, hvad TV produktion kræver, og giver dig redskaberne til at kunne få kabalen til at gå op. Dette kræver til tider, at kreative løsninger tages i brug, for at få enderne til at nå sammen.

Personprofil

Det er et ufravigeligt krav, at du efter oplæring kan arbejde systematisk og selvstændigt med et stærkt fokus på både helhed og detalje. Du trives med at have mange bolde i luften, og evner at bevare overblikket – også når det går stærkt. Af samme årsag vil der være en test i ansættelsesprocessen, som du skal være indstillet på at tage. 


Du skal være god til at overholde deadlines, være ærlig, udadvendt, loyal, initiativrig, kritisk, og have en god situationsfornemmelse, ligesom du er drevet af et højt personligt engagement. Du skal have et godt humør, være en god ”sælger” af natur, og have en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.

Du skal have en fleksibel indstilling, gode samarbejdsevner og have lyst til at være en del af et lille team og en spændende udvikling på TV 2. Du besidder gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.

Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med planlægning og drift, herunder udarbejdelse af vagt- og arbejdsplaner, og trives med, at en arbejdsdag aldrig ligner dagen i går.

Arbejdsstedet er TV 2 på Teglholmen i København.

Ansøgningsfrist:

20. april 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jan Andersen
Vagtplanchef
jaan@tv2.dk
Tlf.: 20243841