LEDIGE STILLINGER

image

Ønsker du et udfordrende job i en spændende virksomhed, hvor du i samarbejde med engagerede og kompetente kollegaer kan være med til at forme og optimere indkøb og udnyttelse af software og cloud services?

Og er du samtidig engageret, struktureret og detaljeorienteret og har evnen til at skabe overblik over leverandørernes licensmodeller, således at TV 2 opnår optimal udnyttelse, kan du meget vel være den Kontrakt- og Software Asset Manager, vi søger.

Ansvars- og arbejdsopgaver

I samarbejde med kontraktchefen, ledere og jurister skal du være med til at sikre TV 2s compliance og de bedst mulige aftaler på softwarekontrakter og kontrakter om cloud services.

Dine primære opgaver i rollen er:

  • at forhandle, optimere og administrere softwarekontrakter og kontrakter om cloud services på tværs TV 2 Teknik & IT og TV 2 Digital udvikling
  • at støtte og udfordre forretningen i valg og styring af software og licensindkøb
  • at rapportere software usage til forretningen og være ansvarlig for, at TV 2 er compliant i forhold til indgåede licensaftaler
  • at identificere behov og muligheder for implementering af Software Asset Management-processer (SAM-processer) og sikre løbende forbedringer af disse
  • at holde dig og dine kollegaer opdateret på licensregler og -muligheder

Endvidere vil du være backup for vores kontraktmanager, der håndterer TV 2 Teknik & ITs øvrige kontrakter.

Om dig som Kontrakt- og Software Asset Manager

Du er drevet af lysten til skabe de bedst mulige aftaler for TV 2. Du tager initiativ og har gode samarbejdsevner, såvel internt som eksternt. Du har god generel forståelse for softwareanvendelse og licensmodeller og stor kommerciel forståelse.

Endvidere har du:

  • indgående kendskab til softwarekontrakter og licensmodeller (Microsoft, Adobe etc.), herunder også cloudløsninger som eksempelvis AWS og Azure
  • erfaring med SAM-processer og implementering af samme, samt det nødvendige drive og engagement til at opbygge og drive en effektiv organisering af SAM (gerne i kontekst af ITIL)
  • en struktureret, analytisk og problemløsende tilgang
  • erfaring med kontraktforhandling
  • gode engelskkundskaber i skrift og tale

Din baggrund kan være, at du har en relevant videregående uddannelse kombineret med erfaring med Software Asset Management, eller at du i dag arbejder med kontrakter og softwarelicenser i et komplekst it-miljø.

Vi tilbyder

  • gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • en varieret hverdag med en uformel omgangstone og med frihed under ansvar
  • et ansættelsesforhold, der matcher de stillede forventninger og dine kvalifikationer
  • en central placering i TV 2 Teknik & IT, der har det daglige ansvar for, at TV 2s tekniske platforme fungerer og kontinuerligt opdateres

Arbejdssted: Rugaardsvej 25, 5000 Odense C. Du må forvente, at du én til to dage om måneden skal arbejde på TV 2s adresse i København.

Vi lægger i særlig grad vægt på, at dit CV beskriver konkrete, anvendte og relevante færdigheder fra tidligere job.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder det rette match, så send os hurtigst muligt din ansøgning.

Ansøgningsfrist:

18. april 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Tom Damgaard Vindum
Kontrakt- og Souschef
tvin@tv2.dk
Tlf.: 61931535