LEDIGE STILLINGER

image

Vil du have en central rolle i TV 2s digitale transformation og vil du være med til at udvikle og optimere en række af de centrale systemer, som TV 2s produkter baserer sig på? Hvis du tillige har erfaring som product owner eller teknisk projektleder, så er du måske den nye product owner for TV 2s Integration & Services-team.

Jobbet

TV 2 tilbyder en række af Danmarks mest anvendte digitale produkter som TV 2 PLAY, tv2.dk, apps med nyheder, sport, vejr og TVTid. Produkterne eksisterer på et fundament af bagvedliggende services og data. Samtidig har vi en TV- og indholdsproduktion, der i stadigt større grad er afhængig af tværgående tilgang til indholdsdata.

Integration & Services er teamet, der har ansvaret for håndtering af indholdsdata, integrationer og centrale services, hvilket bl.a. omfatter tværgående indholdsdata, sportsdata, vejrdata, valgdata, løsninger til login og brugerdata med mere.

Teamets services baserer sig primært på Java og PostgreSQL, og vi bruger Rancher til at orkestrere vores Docker-services. Teamet er voksende, og da vi samtidig har fokus på at styrke vores agile processer, søger vi nu en product owner, der er dedikeret til dette område.

Din primære rolle ligger i afklaring af opgaver, planlægning, koordinering og prioritering i samarbejde med teamet, andre product owners, product managers, eksterne samarbejdspartner m.fl.

Det er ikke nødvendigt, at du har detailkendskab til de eksakte teknologier, der anvendes. Men det er væsentligt, at du har tilstrækkelig teknisk indsigt til at forstå udfordringer og muligheder samt til at kunne nedbryde og se kompleksiteten i opgaverne. Desuden ønsker vi, at du har anlæg og interesse for at forholde dig til datastrukturer, modellering og anvendelse på et logisk plan.

Vi har en dynamisk kultur med fuld fart på, og samtidig prioriterer vi klare strukturer og processer. Derfor skal du som product owner være indgangen til alle ønsker og krav, som skal leveres af teamet eller ”dine” leverandører, og du skal gøre det muligt for teamet at levere deres bedste, samtidig med at du skaber transparens i forhold til status, backlog og udfordringer.

Dine arbejdsopgaver

  • du er ansvarlig for produkter på operationelt niveau
  • du ejer teamets backlog og prioriterer aktiviteterne
  • du er i løbende samarbejde med product manager og product ownere på andre områder som backend, apps, streaming mv.
  • du er ansvarlig for afdækning af opgaver og beskrivelse af user stories og tasks i Jira
  • prioritering af backlog under hensyntagen til både forretningsmæssige og tekniske behov

Din baggrund

  • du har erfaring som product owner, projektleder eller business analyst
  • du kan forholde dig til data og dataanvendelse på et logisk plan
  • du er analytisk stærk, så du kan overskue komplekse problemstillinger både teknisk og forretningsmæssigt
  • du formår at prioritere blandt opgaver af stor vigtighed for forskellige interessenter
  • du er positiv og udadvendt og har flair for at skabe og vedligeholde gode forbindelser på tværs

TV 2

Vi har store ambitioner i TV 2. Vi leverer produkter, som hele familien Danmark kender. TV 2 er landets mest sete tv-kanal, med TV 2 PLAY som en af landets førende streamingtjenester, og med vores apps som tusindvis bruger landet over. Der er højt til loftet og plads til godt humør i TV 2.

I Solution & Products-teamet, hvor stillingen er placeret, er vi et team af product owners for forskellige teams og produktområder samt en løsningsarkitekt.

Stillingen er i Odense, men enkelte mødedage i København må påregnes.

Ansøgning

Ansættelsestidspunktet er snarest muligt og samtaler afholdes løbende. Vi lægger i særlig grad vægt på at dit CV beskriver konkrete, anvendte og relevante færdigheder fra tidligere stillingerne.

Ansøgningsfrist:

28. februar 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Anders Leby
Teamchef
aleb@tv2.dk
Tlf.: 61931541