LEDIGE STILLINGER

image

TV 2 Branded Content søger lige nu en driftig, dedikeret kandidatstuderende til en alsidig rolle med masser af daglige udfordringer. TV 2 Branded Content er én af fire afdelinger i TV 2s kommercielle område og repræsenterer i dag 3 stærke forretningsområder, som alle er i vækst: Advertiser Funded Programming (AFP), Sponsoreret indhold & Shorts.

Branded content er kort sagt kommercielt kvalitetsindhold i form af levende billeder, artikler og infographics, som leveres i et troværdigt, redaktionelt miljø og er et område i eksplosiv vækst, da annoncører har mulighed for at bruge kvalitetsindhold til en effektiv måde at reklamere på. Det åbner for mange kommercielle muligheder for TV 2 Branded Content – og du får en central rolle i at sikre fremgang i vores projekter.

Vi har brug for hjælp til både administrative og analyse- og udviklingsorienterede opgaver, der alle er med til at understøtte TV 2s positionering som national markedsleder inden for branded content.

Primære arbejdsområder:

Dine opgaver vil være særdeles afvekslende, men alle med afsæt i projekthåndring af TV 2 Branded Contents produktportefølje. Du vil komme til at supportere det kommercielle team i TV 2 Branded Content, som har ansvaret for kommercielle partnerskaber omkring al TV 2s kvalitetsindhold. Dine primære arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i følgende:

  • Opsamling og formidling af market intelligence samt konkurrentovervågning
  • Udarbejdelse af business cases og præsentationer til både intern og ekstern brug
  • Projektkoordinering af udvalgte strategiske, kommercielle projekter og initiativer
  • Forberede materiale og reseach/analyser forud for eksterne partner- og salgsmøder
  • Øvrige administrative opgaver

De vigtigste kompetencer for at lykkes i jobbet er en struktureret og analytisk tilgang til problemløsning. Overordnet kredser de fleste opgaver omkring Microsoft-værktøjskassen, hvor erfaring med Excel og PowerPoint er et must.

Hvem er du?

Du er ambitiøs af natur, og kan arbejde selvstændigt, men ønsker samtidig at være en del af et high-performance team. Det er en fordel, hvis du:

  • er selvstændig, forandringsparat og flittig
  • har en grundlæggende kommerciel forståelse og er analytisk orienteret
  • er en god kommunikator, som kan finde ud af at begå dig i et stort mediehus med mange interessenter
  • har haft relevante studiejobs, som var været kommercielt funderet
  • er struktureret og har forståelse for kommunikation til forskellige målgrupper
  • er proaktiv, positiv og har gode samarbejdsevner
  • er i starten af en relevant videregående kandidatuddannelse – gerne en cand. merc.

Hvem er TV 2 Branded Content?

TV 2 Branded Content er som tidligere nævnt bestående af tre produktspor. AFP er produktionsstøtte til et TV 2-programformat ved, at annoncøren helt eller delvist finansierer en tv-produktion og derved opnår mulighed for at blive associeret og medafsender af programmets budskaber og værdier. Sponsoreret indhold er betalt indhold, hvor det kommercielle budskab matcher form, udtryk og funktion på tv2.dk. Shorts fungerer på mange platforme og appellerer i særlig grad til de yngste brugere. Shorts er korte fortællinger på ca. 2-15 minutter, som placeres på TV 2 PLAY & TV 2 ZULU.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en central del af et velfungerende, dedikeret team i TV 2 Branded Content på 10 personer og del af et spændende og dynamisk miljø i medievirksomheden, TV 2. Din hverdag vil være udfordrende og alsidig, og du vil tage del i et dynamisk, ambitiøst og socialt miljø, hvor vi arbejder sammen om at nå i mål med de enkelte projekter. Hos TV 2 er kompetencer, ansvar og engagement af afgørende betydning, og der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du vil dertil indgå i et team, hvor samarbejde er altafgørende og omgangstonen er uhøjtidelig. Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer pr. uge, og dit primære arbejdssted vil være på TV 2s kontor på Teglholmen i København.

Ansøgning

Der gennemføres samtaler i uge 8 og 9 i takt med, at der indløber ansøgninger fra relevante kandidater, og stillingsopslaget lukkes derfor ned, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist:

19. februar 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Pernille Wittrup Schmidt
Business Development Manager
pews@tv2.dk
Tlf.: 30173056