LEDIGE STILLINGER

image

Vil du gerne være med til at definere fremtidens løsninger for tv2.dk? Så har du nu muligheden for at blive en del af TV 2s udviklingsteam for web og CMS. Teamet består af 15 stærke fagligprofiler inden for agil web-udvikling, design, UX og test.

I teamet er vi ansvarlige for kontinuerligt at forbedre tv2.dk oplevelsen og det content management system, som journalisterne bruger i deres daglige arbejde.

tv2.dk er et af Danmarks største sites, og det er vores job at sikre, at de ca. 1 million daglige brugere af vores digitale tjenester, på tværs af platforme, altid får en god oplevelse. Vi sørger også for at vores journalister, på tværs af redaktioner, har et solidt og velfungerende værktøj til at publicere og redigere indhold.

Vores team er en del af TV 2s ambitiøse digitale udviklingsafdeling på 60+ personer, som er ansvarlige for at udvikle alle TV 2s digitale løsninger. Vi arbejder agilt på tværs af teams i tæt samarbejde med produkt-managers og redaktioner. Her er højt til loftet, og vi sætter en ære i at innovere, når vi udvikler og skaber nye produkter. Vi har en dynamisk, transparent og agil kultur med stor frihed og ansvar.
TV 2s digitale løsninger inkluderer bl.a. tv2.dk, TV 2 PLAY, TV 2 Sport og TV 2 Vejret fordelt på web, apps, Smart TV, Apple TV, m.m.

Jobbet

Som product owner er det dit job at definere fremtidens løsninger for tv2.dk. Dette gør du i tæt samarbejde med product manager, der sætter visionen og det overordnede road map. Opgaverne omfatter bl.a. at:

  • omdanne behovsdefinitioner til konkrete løsninger igennem user stories og acceptkriterier

  • sikre, at de valgte produktløsninger giver en god brugeroplevelse igennem tæt samarbejde med fagligheder i teamet

  • eje produktets backlog og prioritere rækkefølgen af issues baseret på vurderede risici, kompleksitetsgrad og tilgængelige fagligheder

  • sikre en løbende optimering af oplevelsen på tv2.dk igennem bl.a. life cycle management og a/b tests

  • medvirke til vision og idémodningsarbejde i samarbejde med product manager

Fagligprofil

  • mere end 3 års erfaring som product owner eller agil projektleder med

    • udvikling af B2C web produkter

    • agil metodik som for eksempel Scrum

    • continuous delivery

  • indsigt i web teknologi, ux og terminologi

  • erfaring med prototyping og MVP tankegange

  • stærke kommunikationsegenskaber skriftligt og verbalt i både engelsk og dansk

  • lederevner er et plus

Personprofil

Som person er du

  • handlekraftig og god til at skære igennem komplekse problemstillinger
  • inddragende, positiv og god til at tale med og forstå mange forskellige fagligheder
  • proaktiv så udfordringer ses og håndteres i god tid
  • struktureret med et godt overblik
  • holdspiller

Yderligere informationer

Arbejdsstedet er på Teglholmen i København, hvor du vil have din daglige gang. Der må dog også forventes arbejdsdage i Odense med jævne mellemrum for at koordinere med andre teams i TV 2.

Ansøgningsfrist:

8. januar 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Henrik Riis
Teamchef for Web og CMS
hrii@tv2.dk
Tlf.: 20648448