LEDIGE STILLINGER

image

Jobbet

Vi er på udkig efter en studentermedhjælper, der skal være med til at producere en masse godt indhold til både digitale platforme og fladen, samt assistere Danmarks sjoveste og dygtigste marketingsafdeling med klargøring af trailere og klip til fladen og web.

Profil

Som studentermedhjælper forventer vi, at du

  • kan fornemme hvad det er en ZULU-seer vil have af indhold på Facebook, lige så vel som en CHARLIE-seer.
  • har prøvet at klippe og filme før, og du er generelt teknisk intuitiv.
  • ikke bliver skræmt væk af hverken et kamera, underlige fejlmeddelelser i et klippeprogram, eller en teknisk jargon, som du måske ikke er helt hjemme i, men tør derimod at løse eventuelle tekniske udfordringer head-on.
  • er studerende, og du har minimum 2 år tilbage af dit studie.

Stillingen lyder på 8-20 timer om ugen, i tidsrummet 9-16.30. Dine opgaver vil variere meget i omfang og kreativ indflydelse, men indebærer bl.a. at:

  • Tilføje grafik og lyd til trailere inden de kommer på fladen
  • Optage mindre videobidder og interviews
  • Assistere Marketings Digitale team med at skabe indhold til sociale medier
  • Loade materiale fra optagelser

Arbejdsstedet er TV 2s adresse på Teglholmen i København.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du synes, stillingen lyder som noget for dig.

Ansøgningsfrist:

20. juli 2017

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jakob Bo Veibel Jensen
Studentermedhjælper
jvje@tv2.dk