LEDIGE STILLINGER

image

Vil du arbejde i et af Danmarks største mediehuse? Hvis du brænder for salg og ønsker at være en del af Danmarks bedste New Business team, er nedenstående måske noget for dig?

TV 2 søger Jyllands bedste sælger til New Business-teamet hos TV 2 Reklamesalg i Århus. Det aktuelle salgsteam består af seks personer og er en del af en større salgsafdeling. Opgaverne skal løses i tæt samarbejde med dine kolleger, og sammen med dem vil du være med til at sælge et af Danmarks mest kendte, effektfulde og stærkeste brands. Arbejdsmiljøet er dynamisk og resultatorienteret.

Ansvars- og jobområder

Du har sammen med teamet fokus på vækst og udvikling. Du har ansvaret for at skaffe nye kunder til TV 2 i den vestlige del af Danmark, og du er klar til at skabe din egen hverdag samt kundeportefølje. Du bruger din primære tid hos kunderne, ved telefonen, og fra din base på vores kontor i Århus.

Du får hjælp til oplæg, præsentationer, administrative opgaver m.m., men ansvaret for salget er dit.

Personprofil

Som person er du proaktiv, udadvendt og effektiv. Du har erfaring med - og motiveres af - opsøgende salg, og du er stadig nysgerrig på kanvassalg. Du kommer meget gerne med en solid digital baggrund.

Herudover forventer vi, at du:

  • er god til kunder og kan sætte dig ind i deres behov
  • aldrig giver op, og du ser løsninger fremfor begrænsninger
  • nyder et højt aktivitetsniveau, og du kan stå på egne ben og er ikke bange for noget
  • er pligtopfyldende og overholder altid dine aftaler
  • er en teamplayer, men sætter også stor pris på tiden i din bil og med din mobiltelefon
  • brænder igennem og vil være den perfekte ambassadør for TV 2s kommercielle produkter

Vi tilbyder

TV 2 tilbyder dig et udfordrende og alsidigt job, hvor du bliver en del at et dynamisk team, som gerne vil hinanden det godt.

Arbejdssted: TV 2, Europa Plads 16, Århus C.

Tiltrædelse: 1. juni 2017 (med mindre andet aftales).

Ansøgningsfrist:

3. april 2017

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
David Rasmussen
New Business Manager
dras@tv2.dk
Tlf.: 30173115